I november får Sjællands Teater besøg af 4 interessante mænd: Bossy Bo, Bubber og Michel Castenholt i ”TALKSHOWET med Audrey Castañeda”. Og i ”Humørbutikken”, den folkekære skuespiller Henrik Koefoed.

Fredag den 5. november kl. 20 åbner Sjællands Teater igen dørene op for ”TALKSHOWET med Audrey Castañeda”. Et Talkshow sprængfyldt med energi og med en altid sprudlende og veloplagt værtinde: ”Jeg har inviteret 3 farverige gæster, der alle har spændende historier med sig…. Og jeg har tænkt mig at lirke alle røverhistorierne ud af dem… Underholdende kan jeg i hvert fald godt garantere for, at det bliver”, fortæller værtinde Audrey Castañeda om aftenens show.

Publikum kan glæde sig til:
Bossy Bo, rapperen fra Østkyst Hustlers og ungdomsidol fra 1990’erne.
Bubber AKA mr. Fjernsyn.
Michel Castenholt, skuespiller. Og skaber af den cerut-rygende, Vera.

”TALKSHOWET med Audrey Castañeda” kan opleves på Holbæk Teater fredag den 5. nov. kl. 20.
Pris 225 kr. inkl. aftenens drink og en lille snack. Billetter købes på sjællandsteater.dk.

Tirsdag den 9. november besøger endnu en farverig og spændende gæst scenen i Holbæk. ”Jeg glæder mig til at byde én af Danmarks mest alsidige skuespillere indenfor i Humørbutikken, nemlig Henrik Koefoed. Hans karriere spænder lige fra det store drama på Det Kgl. Teater til Ørkenens Sønner. Han indtaler lydbøger, lægger stemme til tegnefilm og så er han yderst musikalsk”, fortæller Brian Kristensen, vært på Humørbutikken.

”Humørbutikken” kan opleves på Holbæk Teater tirsdag den 9. nov. kl. 13.
Pris 175 kr. inkl. kaffe og æblekage.

Pressefoto indsendt af Sjællands Teater