Pressefoto

I kølvandet på finanskrisen gik der flere år, før danskerne for alvor turde udleve iværksætterdrømmen igen, men det ser ikke ud til, at billedet gentages efter corona. 9.067 nye virksomheder kom til i 1. kvartal – en stigning på 30 pct. fra 2020.

Vi er på vej ud af den anden samfundsnedlukning på bare et år, og under de særlige erhvervsforhold ville det ikke overraske, hvis vordende iværksættere udskød drømmen om egen virksomhed.

Men sådan ser billedet ikke ud. 9.067 virksomheder så dagens lys i første kvartal af 2021, viser tal fra data- og analysevirksomheden Experian, baseret på indberetninger til CVR-registret. Det er en stigning på 30 procent i forhold til første kvartal 2020, der var præget en smule af nedlukningen i sidste halvdel af marts.

– I et historisk perspektiv har kun 2017, 2018 og 2019 budt på flere virksomhedsdannelser i første kvartal, og de år var endda under kraftig påvirkning af IVS-ordningen, hvor det kun kostede en krone at danne et selskab, pointerer Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian, og tilføjer:

– Det er meget glædeligt for dansk erhvervsliv, at der er så stor iværksættertrang. Det ville være helt naturligt, hvis flere droppede drømmen om at få fod under eget bord, præcis som efter finanskrisen, men den frygt er indtil nu gjort til skamme. I løbet af 2020 så vi i øvrigt også et fint iværksættermiljø efter en markant nedtur lige efter første nedlukning i marts 2020.

Stor fordel for dansk økonomi

Ifølge Bo Rasmussen har corona-krisen gang på gang overrasket positivt, når det kommer til erhvervslivets modstandskraft, og det er en stor fordel for dansk økonomi, at virksomhederne fortsat spirer frem.

– Det er normalt, at kriser giver særligt gunstige forhold, når det kommer til innovation. Med det nuværende aktivitetsniveau kan vi håbe, at dansk erhvervsliv står stærkt i forhold til at gribe opsvingets muligheder.

– Denne atypiske krise har formentlig haft en positiv indvirkning på iværksættertrangen, fordi mange brancher har oplevet gyldne tider. I modsætning til for eksempel finanskrisen, der ramte bredt i samfundet, er den nuværende krise mere branchespecifik, forklarer Bo Rasmussen, der samtidig opfordrer långiverne til at være grundige med kreditvurderingen.

Positionerer virksomheder sig til forbrugsfest?

Netop forbrugsmuligheder især online kan, ifølge Bo Rasmussen, være en mulig forklaring på boomet i iværksætteri. Flere online-virksomheder har oplevet kraftigt stigende omsætning, og det er muligt, at det har animeret flere til at kaste sig ud i et erhvervseventyr som for eksempel webshopejer.

– Den hjemlige efterspørgsel på forskellige fysiske forbrugsvarer har været stor, fordi vi ikke har kunnet bruge pengene på andet, og den udvikling har muligvis trukket i mange med en iværksætter i maven. Spørgsmålet er så, hvordan efterspørgslen og forbruget kommer til at udvikle sig, når hverdagen bliver lidt mere normal?

– På den ene side vil feriepenge, lave renter og penge på bankkontoen bære brænde til det forbrugsbål, vi har set i dele af samfundet i det seneste år. Men på den anden side er vi måske også ved at have fyldt vores hjem op med fysiske goder, og måske vil vi – når muligheden byder sig – i stedet bruge flere penge på oplevelser og selvforkælelse, siger Bo Rasmussen.

Ifølge Experian-direktøren skal en del af de nye iværksættere nok også findes blandt de danskere, der har mistet jobbet det sidste år, og som nu har fået skubbet til at starte egen virksomhed. Det er set tidligere, at kriser skaber nye dynamikker i erhvervslivet, og fundamentet for fremtidens vindere bliver ofte lagt i nedgangstider.

Virketrangen i første kvartal er bredt funderet i hele landet sammenlignet med første kvartal af 2020. Og nok en gang er det i hovedstaden, at koncentrationen af entreprenante danskere er højest.

Tallene i opgørelsen dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen og er regnskabspligtige. De vil typisk være af formen A/S, ApS, P/S, I/S og AMBA.