Nisseland i Mørkøv er klar med de skønneste nissepanoramaer og rendyrket ægte JUL for alle som elsker julen. De glæder sig alle til at se jer, store som små. For I kan møde alle de gode gamle julehistorier, samlet på et unikt spot. Her er et Museum for Nisser og Eventyr den helt store oplevelse for hele familien – altid et besøg værd.

Foto: Anne Beth Witte, Dit Kalundborg

Udover de mange nissepanoramaer er der de mest kendte af H.C. Andersens eventyr, Sørøverøen, Troldeland, Bamserne og Alferne. I har mulighed for at sætte jer ned i det hyggelige Nisserød gæstgiveri og lad julestemningen brede sig stille og roligt, mens i nyder Nettes lækre hjemmelavede retter.

Alle børn får en julehyggepose med farver, farvehæfte, opgavehæfte, konkurrencer og en ønskeseddel til Julemanden, som de kan aflevere i Julemandens store postkasse.

I 1983 startede Nette Philipsen og John Roger deres nissefirma, som en stille protest mod at stormagasinerne i København ikke længere havde mekaniske juleudstillinger. De udbredte i stedet deres egne mekaniske juleudstillinger til de dengang nye butikscentre rundt omkring i landet. I midten af halvfemserne udviklede de konceptet verdens største mekaniske juleudstilling. Alt hvad du ser, er hjemmelavet – lige fra de helt unikke, håndlavede, mekaniske nisser og til alt i de eventyrlige kulisser.

Dit Holbæks fotografer var på besøg, hvor vi bl.a. fik en hyggelig snak med farmand, der var på besøg med hans voksne datter – vel og mærke helt fra Nykøbing Falster. Ligeledes var der bedsteforældre med de mindste poder, der også fik nydt alle julehistorierne på tæt hold. Du kan tage et kig med indenfor her.

Vil du vide mere, så læs mere her. Det er intet mindre end et fantastisk og helt unikt museum. Barndommens gade bliver genoplivet med fuld drøn på eventyr og masser af nissekærlighed. Ja, så kom julen endelig – trods coronarestriktioner!

 

 

 

Del på sociale medier