Ligger man inde med en masse bøger som bare samler støv? Nu kan man give sine bøger til udsatte børn og unge.

Holbæk Bibliotekerne er blevet indsamlingssted for ”Læs for Livet”. “Læs for livet” hjælper udsatte børn og unge ved at tilbyde dem litteratur.

Det eneste man skal gøre for at donere til ”Læs for Livet” er at aflevere sine gamle bøger til personalet i Holbæk i den betjente åbningstid, eller i de kurve der er sat frem på lokalbibliotekerne i Jyderup, Svinninge og Tølløse.

Hvilke bøger tager de imod?
”Læs for Livet” er interesserede i alle genrer og sprog, så det kan være alt fra papbøger, billedbøger, fagbøger og letlæsning til ungdomsbøger, skønlitteratur, digte, biografier og kogebøger. Bøgerne skal inspirere til læselyst og være i pæn stand.

Tommelfingerreglen er, at hvis man ikke ville give bogen til et barn eller en ung, man selv kender, så skal udsatte heller ikke have den.

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier