Samfundet ser ind i en fremtid, hvor man kan forvente, at der kommer markant flere ældre i aldersgruppen +80-årige i hele Danmark, og derfor også i Holbæk Kommune. 

Med det øgede antal plejetrængende borgere kommer man til at mangle hænder, hvis ikke der sættes ind nu. Særligt SOSU-medarbejdere kommer til at mangle allerede om få år, meddeler kommunen. 

Derfor har de udarbejdet en fastholdelses- og rekrutteringsstrategi, som vil sætte retning for, hvordan Holbæk Kommune kommer til at arbejde med rekruttering og fastholdelse i de kommende år.

Strategien tager udgangspunkt i de ambitioner, der er formuleret af chefgruppen i Holbæk Kommune i ”Mod på kerneopgaven”. Her er der fokus på at ’skabe gode rammer’, have ’tillid og ansvar i ledelse’, skabe ’sammenhæng og samarbejde’, sikre ’viden og faglighed’ og have ’mod og stolthed’. Ambitionerne spiller alle en central rolle, når vi skal lykkes med at rekruttere og fastholde SOSU-medarbejdere.

Derudover er strategien inspireret af blandt andet KL’s handleplan om øget rekruttering i kommunerne på sundheds- og ældreområdet.

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier