Noget fra oven har ramt en mark i Nyvang, og beboerne i området melder om besynderlige hændelser.

Nyvangs beboere kunne tidligt fredag morgen høre et øredøvende brag og se voldsom røg fra husmand Møllers mark. Ved ankomst til husmandsstedet blev betjente mødt af gode og hjælpsomme naboer. De kunne meddele, at de fandt en tydeligt rystet Fru Klara Møller i sin morgenkåbe siddende ved et rygende hul på marken. Fruen fortalte, at hele huset rystede kraftigt, og himlen lyste op som var det midt på dagen, da noget styrtede ned midt på marken. Aldrig har hun hørt noget lignende eller set så kraftigt et lys. Da var husmand Møller gået ud på marken, og siden har hun ikke set ham. Rygterne svirrer i landsbyen. Var det en russisk raket eller måske en meteorit eller måske er der virkelig liv derude i det kolde verdensrum, og noget kunne tyde på, at de ikke vil os det godt.

Det er heldigvis ikke virkelighed, men det kunne det have været i 1950’erne, hvor man frygtede kommunisterne, atomkrig og livet ude i verdensrummet. Kom til Nyvang kl. 10-16 og løs rummysteriet. Nyvangs normale entré er gældende.

Rummysteriet kan løses i perioden: 29. juni til 9. August – Kl. 10.00 – 16.00

Læs mere på deres hjemmeside her

Foto: Andelslandsbyen Nyvang

 

 

Del på sociale medier