COVID-19 har lukket det meste af Europa ned, og på få dage blev flere hundrede tusinde danskeres arbejde og uddannelse – og fx også indkøb – ændret til at foregå digitalt fra hjemmet. I denne tema-artikel ser Danmarks Statistik nærmere på danskernes digitale færdigheder og den digitale omstilling i Danmark sammenlignet med andre EU lande. Resultaterne viser, at målt i forhold til færdigheder og infrastruktur er Danmark et af de meste digitale lande i Europa. Det udnyttes bl.a. i organiseringen af arbejdet, hvor en stor del af arbejdsstyrken jævnligt arbejder hjemmefra. Danmark er derfor bedre rustet end mange andre lande i forhold til hurtigt at kunne omstille arbejds- og hverdagslivet i fx en sundhedsmæssig krisesituation som COVID-19. 97 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år er på internettet.

Digitale færdigheder i udvalgte europæiske lande. 2019Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database. Tabel id: isoc_sk_dskl_i.

Danskernes digitale færdigheder er over EU-gennemsnittet

EU Kommissionens årlige redegørelse om digitalisering opdeler digitale færdigheder i hhv. lave, basale og over basale færdigheder. Andelen af befolkningen i den øverste kategori er højest i Island, Norge, Nederlandene, Danmark, Finland og Storbritannien, hvor halvdelen af befolkningen har over basale digitale færdigheder. Andelen af danskere med basale eller over basale digitale kundskaber er 70 pct. Det er samme andel som i Tyskland, mens EU-gennemsnittet ligger på 58 pct. Seks lande ligger foran Danmark og Tyskland med højere andele med mindst basale digitale færdigheder. De seks lande er Island, Norge, Nederlandene, Finland, Storbritannien og Sverige. 30 pct. af danskerne har enten lave digitale færdigheder eller bruger slet ikke internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. for EU, 18 pct. for Norge og 20 pct. for Nederlandene.

Danmark har en af EU’s bedste digitale infrastruktur

Digital tilslutning betragtes som en social ret i EU. Kommissionen vurderer, at Danmark er det EU-land, hvor tilgængeligheden og anvendelsen af bredbåd, også kaldt ‘connectivity’, er bedst i 2019. Danmarks førerposition skyldes især udbredelsen af mobilt bredbånd.

Stort set alle danskere er online

Langt de fleste EU-borgere er på nettet i 2019. Andelen af internetbrugere er 86 pct. i EU. Island, Norge og Danmark topper listen over lande med flest internetbrugere. Andelen, som ikke er på nettet er én pct. i Island, 2 pct. i Norge og 3 pct. i Danmark. Andelen af offline borgere er lavest i lande med stærk digital infrastruktur og it-færdigheder.

To ud af tre danskere søger sundhedsinformation på nettet

Danskerne er flittige brugere af internettet sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbredelsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Digital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel søger to ud af tre danskere sundhedsrelateret information på nettet Læs mere om danskernes it-vaner i publikationen It-anvendelse i befolkningen 2019.

Udbredelsen af udvalgte internetaktiviteter. 2019

 

Danmark

EU28

 

pct.

Bruger netbank

91

58

Anvender digital selvbetjening på offentlige hjemmesider

92

55

Bruger sociale netværkstjenester fx Facebook, Linkedin

81

57

Sender og modtager e-mails

94

75

Bruger instant messaging fx Messenger, Skype, WhatsUp

77

67

Læser online aviser, nyhedsmedier, mv

82

63

Køber varer eller tjenester på nettet (seneste tre måneder)

74

53

Sælger varer eller tjenster online

28

20

Søger informationer om varer og tjenester på nettet

85

68

Søger sundhedsrelaterede informationer online

67

55

Deltager i online demokrati fx afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger

27

17

Deltager i e-læringsaktiviteter

32

23

Anm.: Tallene er opgjort i pct. af befolkningen mellem 16-74 år.
Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2019 og Eurostat.

Mange har arbejdet hjemmefra allerede før COVID-19

Hjemmearbejde via internettet er især udbredt i de nordiske lande og Nederlandene, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede har arbejdet hjemmefra mindst én gang i 2018. For hele EU gælder, at 27 pct. af de beskæftigede mellem 25 og 64 år tog mindst én hjemmearbejdsdag i 2018. I Danmark angiver 50 pct., at de har arbejdet hjemmefra via internettet mindst én gang i 2018, hvilket svarer til 1,2 mio. beskæftigede i aldersgruppen.  

Hjemmearbejde via internettet blandt beskæftigede i udvalgte europæiske lande. 2018Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database. Tabel id: isoc_iw.

Hver fjerde er vant til at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen

Hver tiende beskæftigede i alderen 25-64 år har arbejdet hjemmefra hver dag eller næsten hver dag i 2018. Det svarer til 250.000 danskere. Daglig eller næsten daglig hjemmearbejde er mest udbredt i Norge (16 pct.), Island (15 pct.), Finland (14 pct.), Luxembourg (13 pct.) og Nederlandene (12 pct.). EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Hver fjerde arbejder hjemmefra mindst én gang om ugen i Danmark. Det er 7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 17 pct.

Hyppighed af hjemmearbejde i udvalgte brancher. Danmark. 2018Kilde: ec.europa.eu/eurostat/data/database. Tabel id: isoc_iw.

Flest arbejder hjemmefra i Information og kommunikation

Der er store forskelle på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, der benytter sig muligheden for at kunne tage arbejdet med hjem. Information og Kommunikation er den branche, hvor langt de fleste arbejder hjemmefra. Branchen finansiering og forsikring er på andenpladsen efterfulgt af videnservice og offentlig administration.

Hver fjerde i offentlig administration var vant til hjemmearbejde før COVID-19

Hyppigt hjemmearbejde, dvs. hjemmearbejde udført mindst én gang om ugen, er mest udbredt i brancherne information og kommunikation (30 pct.) og offentlig administration (27 pct.). Branchen handel, transport, hotel og restauration følger efter med 25 pct. af beskæftigede, der tager en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Del på sociale medier