I forbindelse med et naturplejeprojekt med græsningsskov vil der fra januar 2020 blive fældet træer i den nordlige del af Tølløse Skov. Dette skriver Holbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Et naturplejeprojekt med græsningsskov i Tølløse Skov betyder, at der i den kommende tid bliver fældet træer i den nordlige del af skoven. Arbejdet sker for at fremme biodiversiteten ved afgræsning med kvæg.

Fældningen består hovedsageligt i at rydde nåletræer, som har ringe naturværdi og herefter lade disse områder springe i løvskov.

I forbindelse med arbejdet vil der være store maskiner i området. Der er fortsat adgang til skoven og stierne. Hvis det bliver nødvendigt at lukke stier midlertidigt, vil der blive opsat skilte.

For mere information klik her.

Foto: ABW
Foto: ABW