Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2-13. februar 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri i tog – Gislinge

Kl. 1620 var en 65-årig kvinde fra Hørve udsat for tyveri, da hun sad i toget mellem Holbæk og Hørve. Kvinden havde hævet penge i en automat i Holbæk, og det var muligt bemærket af gerningsmændene. I alt fald stjal to personer forurettedes taske, hvorefter de forsvandt på Gislinge station.

Forurettede så tyveriet og råbte op. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til de to gerningsmænd efterfølgende. Begge beskrives som: Unge mænd, 16-18 år, spinkle af bygning, iført mørkt tøj og kasket med halstørklæde for munden og hætte over hovedet.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om sagen. Ring på 114.

Tyveri fra sygehus – Holbæk

Kl. 1351 blev anmeldt om tyveri fra en ekspedition på Holbæk Sygehus, hvor en anmelder så en person, der stjal en Ipad. Anmelderen fulgte efter tyven, der blev udpeget og overgivet til politiet. Politiet sigtede en 55-årig kvinde fra Kalundborg for tyveriet. Hun kan nu forvente at høre nærmere for tyveriet, når politiet har færdigbehandlet sagen. Ipadén tilbageleveret til rette ejer.

Færdselsuheld – Holbæk

Kl. 1355 skete et færdselsuheld på Vandtårnsvej, hvor en bil kørte ind i en lygtepæl. Bilen forladt på stedet, og politiet fik ikke kontakt til ejeren /føreren af bilen. Sagen efterforskes fortsat.

Spirituskørsel – Holbæk

Kl. 0322 anholdt politiet en 43-årig kvinde fra Holbæk, der kørte i bil på Vestergade. Kvinden var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

Tyveri fra varebiler – Greve og Holbæk

I det forløbne døgn har der været syv tyverier fra biler i Greve, Bøgehegnet og Lærkehegnet, samt en i Holbæk, Kløverstien og Præstebrovej.

Vi skal endnu en gang anbefale, at man sikrer sin varebil enten ved at parkere den, så man ikke lige kan komme ind i varerummet, sikrer sit værktøj ved at mærke det, så det ikke er så interessant at stjæle.

Hvis man hører eller ser noget mistænkeligt, så ring straks til politiet, så vi kan komme frem til området. Politiet har stor fokus på tyverierne, og derfor er det meget vigtigt for os, hvis nogen hører eller ser noget mistænkeligt. Ring straks til politiet på 114.

Uro – Holbæk

Kl. 1115 var en varetægtsfængslet i forbindelse med et retsmøde i Retten i Holbæk utilfreds med, at han skulle retur til Vestre Fængsel, og derfor måtte politiet i håndgemæng med pgl. Den 36-årige mand fra Slagelse fik dog ikke noget ud af sin utilfredshed. Han blev bragt til Vestre fængsel efter retsmødet. En politimand kom til skade med sit knæ i forbindelse med tumulten. Den varetægtsfængslede vil blive afhørt nærmere om dette.

Holbæk kommune:

Opfølgning på flere tip om salg af hash i Holbæk indre by. Flere mistænkte personer blev visiteret, uden at de dog blev fundet i besiddelse af noget ulovligt. Flere bilister standset i samme anledning – 1 narkobilist afsløret, anholdt og sigtet.

Mistænkelig adfærd – Holbæk

Kl. 1109 fik politiet en anmeldelse om en person, der løb/sprang og lå på stranden ved Holbæk Havn. Manden var iført en kjortel. Politiet fik kontakt til pgl., der viste sig at være en 41-årig mand fra Søborg, der lavede gymnastik på stedet i det kolde vejr. Politiet tilbød at køre ham til Holbæk station.

Brand – Orø, Holbæk

Kl. 1112 kørte politi og brandvæsen til Bygaden, hvor der var ild i en firlænget gård. Det lykkedes brandvæsenet at begrænse ilden til den vestlige længe. Det antages, at branden er opstået i forbindelse med et brændefyr, hvor ilden har bredt sig til loftet. Ingen personer eller dyr kom til skade.

Spirituskørsel/narkokørsel – Jyderup, Holbæk

Kl. 1746 anholdt politiet en 25-årig mand fra Viby, der blev standset på Lyngvej. Han var påvirket af spiritus og narkotika, og han fik derfor udtaget en blodprøve.

Brand i køkkenet – Elmevej, Kundby, Svinninge – Holbæk

Kl. 1229 slog en nabo alarm, da der var udbrudt brand i køkkenet i en nærliggende ejendom med flammer og røg fra taget. Naboen begyndte slukning af branden med en haveslange, indtil brandvæsnets ankom og overtog brandslukningen. Taget over køkkenet måtte brækkes op for at foretage efterslukningen af branden, der havde ødelagt køkkenet og sodskadet resten af huset. Ingen kom til skade ved branden, der ifølge beboeren – en 49-årig kvinde – formentlig var startet, efter at hun havde stillet en gryde med margarine på et tændt komfur. Herefter var hun gået en tur med hunden og havde ikke opdaget branden. Politiet har optaget rapport om branden for senere at kunne afgøre, om den 49-årige har overtrådt beredskabslovgivningen i forbindelse med branden.

 

Indbrud i perioden
Friggasvej, Holbæk Finsings Plads, Holbæk Risvænget, Tuse, Holbæk Holbækvej, Store Merløse Ellebjergvej, Jyderup Sølystvej, Jyderup Buerupvej, Buerup, Jyderup Hyldevang, Tuse