Der var trylleri, dans og røde næser alle vegne, da mellem 30 og 40 klovne i sidste uge samledes i Sct. Nicolai Kirke i Holbæk. Den såkaldte klovnegudstjeneste er indstillet til Kristeligt Dagblads Initiativpris. Det skrev Kristeligt Dagblad 2. september 2017.

“Det er ikke et show – vi tager det meget alvorligt. Noget af vejen.” Sådan siger Michel Højer, der er stifter og arrangør af Holbæk Clown Festival samt næstformand i den internationale organisation Clown International, til Kristeligt Dagblad.

Gudstjenesten, som er indstillet til Kristeligt Dagblads Initiativpris, er den første af sin slags i Danmark og har hentet inspiration fra England.

Læs hele artiklen her.

Fakta: Kristeligt Dagblads Initiativpris
Konkurrence om, hvad der er Danmarks bedste kirkelige initiativ. Forløbet skal sætte fokus på gode tiltag i dansk kirkeliv, og undervejs skildres aktiviteter samt overordnede udviklingstendenser. Vinderen får et gavekort på 25.000 kroner, og de syv finalister modtager bogudgivelser.