Foto: Holbæk Drama College

Oplev Teatret Fair Plays Reumert-nominerede forestilling, Chlodnagaden nr. 33, i en helt ny opførelse med Holbæk Drama College på scenen. Forestillingen har premiere den 1. april.

Chlodnagaden nr. 33 er en polsk adresse. Vi møder Marta, Stasiek, Rosa og Jerzy, der voksede op på Dr. Korczaks børnehjem i Warszawa. Vi oplever børnenes glæder og sorger i årene 1940-1942, og vi ser hvilken betydning, Janusz Korczak havde for børnenes liv, samt hvilken konsekvens hans vigtigste valg havde for dem alle.

Korczaks valg kunne ikke redde de jødiske børn fra gaskamrene I Treblinka. Men det gjorde livet udholdeligt i Warszawas ghetto; det gjorde det muligt for dem at leve med værdighed, menneskelighed og stolthed indenfor børnehjemmets mure.

Chlodnagaden nr. 33 fortæller historien om Janusz Korczak og de 196 børn på børnehjemmet. Tre gange fik han muligheden for at redde sit eget liv og flygte i eksil. Helt til det sidste valgte han at blive hos sine børn. Enhver beslutning har konsekvenser – Ethvert valg afgør hvem vi er, og hvad vi er.

Janusz Korczak var en af de første fortalere for børns rettigheder, og mange af hans tanker og idéer ligger til grund for FN’ s Børnekonvention.

Ligesom i Teatret Fair Plays forestilling i 2012 er det Henrik Steen Larsen, der spiller Janusz Korczak. Børnehjemsbørnene og de mindre biroller spilles af eleverne på 2. årgang af Holbæk Drama College. Dette giver en helt særlig troværdighed til de jødiske børnehjemsbørn.

Læs mere her.

Pressen skrev dengang
”En af de mest bevægende forestillinger i dansk børneteater netop nu” – Anne Middelboe Christensen, Information

”Og som den helt store og altafgørende figur, Janusz Korczak, lyser Henrik Steen Larsen op med en enorm kraft i sin både fine og menneskelige gestaltning af den jødiske læge.” – Marianne Povelsen, Nordvestnyt.

”Smukt og forfærdeligt.” – Janken Varden, Børneteateravisen.

Del på sociale medier