I den seneste måned er der anmeldt ikke færre end seks overfald på og omkring Holbæk Station. Det oplyser SN.dk den 12. januar 2016.

Politiet vurderer, at det er en gruppe unge indvandrere, der står bag. De har i flok slået, sparket og forsøgt at røve ofrene og i to af de anmeldte tilfælde har de snittet deres ofre med kniv.

“Det er en gruppe på fem-seks-syv ikke etniske danskere, der laver uro på stationen, og de er under 18 år. Der er personer i gruppen, som er blevet sigtet for nogle af forholdene, men vi fortsætter efterforskningen, og vi tror, at flere af dem bliver sigtet”, siger efterforskningsleder Richard Olsen fra lokalpolitiet i Holbæk til SN.dk.

“Det er vores formodning, at der er flere borgere, der har været udsat for vold, men som af den ene eller anden årsag ikke har villet anmelde det til politiet. Men det er vigtigt, at folk, der har været udsat for noget, retter henvendelse til os”, udtaler efterforskningslederen til SN.dk.

“Indtil nu har der ikke været grundlag for at varetægtsfængsle nogle af dem”, skriver Sjællandske Mediers journalist Anders Tilsted i artiklen.

Del på sociale medier