download (12)

Lørdag 21. november afholdes konference for 500 medarbejdere fra Holbæk Kommunes dagtilbud.
Her vil de præsentere deres resultater fra det seneste års kompetenceudviklingsforløb.

På konferencen vil hvert børnehus/dagplejegruppe fremlægge deres resultater på en såkaldt markedsplads. Her skal de med forskellige virkemidler som f.eks. billeder, lyde, bolde og narrativer forsøge at formidle til deres kolleger, hvad de har arbejdet med i det sidste år.

”Vi forventer ikke det pæne og perfekte, men det levede liv som det ser ud i praksis. Kun på
den måde kan vi få en god dialog på tværs af distrikter, og starte en læringsproces,” fortæller
projektleder på kompetenceudviklingsforløbet, Marianne Preus.

Forløbet er et samarbejde mellem Holbæk Kommune og UCSJ, der har
været med for at tilføre faglig og teoretisk viden.

”Det centrale omdrejningspunkt har været, at det pædagogiske personale går fra fokus på
aktiviteter til fokus på effekten og betydningen af aktiviteten for børnenes læring,” fortæller
Ulla Krag, specialkonsulent på UCSJ.
Selve målet med kompetenceudviklingsforløbet er at skabe en forandringsproces i
arbejdsmetoderne, så Holbæk Kommune i fremtiden kan tilbyde høj-kvalitetsdagtilbud.

 

Del på sociale medier