DFUNK er en organisation, hvor unge mennesker hjælper flygtninge til at integrere sig i det danske samfund. DFUNK har en afdeling i Holbæk ledet af Sarina Lohmann, og Holbæk-gruppen er en af de første grupper, som blev startet i 2010.

Det er meget forskelligt, hvor mange frivillige, der er i DFUNK, men på nuværende tidspunkt er der omkring 12 aktive frivillige i Holbæk-gruppen. Antallet af flygtninge, der deltager i de forskellige aktiviteter, er også meget varierende, men Sarina Lohmans gæt er ca 14 flygtninge pr. aktivitet.

Med DFUNKs ung-til-ung-aktiviteter prøver de frivillige at gøre en reel forskel, der giver flygtninge nye muligheder, nye færdigheder og mod på deres fremtid i Danmark. Koordinatoren af Holbæk-gruppen siger, at hun ofte har oplevet at flygtninge gerne vil opleve den danske kultur, men ikke har haft mulighed for det tidligere. Denne mulighed prøver DFUNK at skabe.

12083637_10206565017836922_1956103907_nDFUNK laver mange forskellige aktiviteter som bl.a. lektielæsning, rundbold og ture til tivoli. Ung-til-Ung-aktiviteterne giver flygtningene oplevelser, som de kan dele med andre på deres egen alder og med nogle, der er i samme situation som dem selv.

De frivillige arrangerer og faciliterer aktiviteterne, samt sørger for, at de unge flygtninge kender til tid og sted. Alle har mulighed for ønske forslag til kommende aktiviteter, og det bliver ofte et samspil mellem de frivillige og deltagere, der afgør, hvad der skal laves.

Du kan melde dig til den relevante ung-til-ung-gruppe på DFUNKs hjemmeside, hvor der står mere om tilmeldelse, og hvad DFUNK står for.

//CCAL

Del på sociale medier