Onsdag den 5. august kl. 11 går det igen løs på Murerpladsen. Den Levende Børnekultur, som blandt meget andet arrangerer de velbesøgte sommerkoncerter for børn og “barnlige sjæle”, byder velkommen til en formiddags oplevelser med Mek Pek og kompagni. For Mek Pek kommer ikke alene for at underholde med sine kendte sange bl.a. Åh Abe, han har sin søn, Anton, og Onkel Tot (som udenfor scenen hedder Mads Fogt og kendes fra Habbasutterne) med, og de leverer et forrygende børneshow.

Så alle kan glæde sig til en musikalsk og sjov oplevelse, som det jo er, når Mek Pek med sit show optræder. Det er som sædvanligt muligt at købe billetter til kr. 30,- ved at klikke her.

Murerpladsen på Brolæggerstræde finder I jo ved for eksempel at gå ned fra Ahlgade via Søstræde eller nede fra Havnegade og så op ad Brolæggerstræde. Det skal nok blive en sjov og hyggelig koncert med de tre “drenge”, som både synger de kendte sange, som Mek Pek jo har optrådt med i årevis, men I vil også kunne nyde de to andre fyres friske optræden og høre Mek Pek fortælle sjove “løgnehistorier” fra sin barndom.

Jo da, der er meget at glæde sig til på onsdag og som man siger: “Hvem kan holde sig væk – når showet er med Mek Pek”