Tømrervirksomhed får prisen for socialt ansvar
På tirsdagens jobmesse, der blev afholdt i BOXEN i Holbæk, blev kommunens første pris for at tage socialt ansvar og hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet uddelt. I starten af året har alle kunnet indstille virksomheder, som gør en forskel for andre mennesker. Herefter udvalgte en bedømmelseskomité tre virksomheder, i dette tilfælde EBH Byg, Gislinge Mureren og Bauhaus Holbæk, som alle efterfølgende kunne stemme på. Med knap halvdelen af stemmerne gik Holbæk Kommunes første CSR-pris således til EBH Byg.