“På Hjerneskadeforeningen Vestsjællands månedlige Torsdagscafé på Fjordstjernen demonstrede træningsvejleder og massør Anna os nogle af de nye, digitale muligheder, som bliver brugt på Fjordstjernen til at træne borgere med fysiske og kognitive udfordringer.

Vi var en gruppe medlemmer, som med VR (Virtuel Reality) briller oplevede spændende landskaber, flotte byer og var ude at dykke med delfiner.

Og på den store VitaMind skærm fik vi demonstreret, hvordan interaktive spil og quizzer kunne motivere til både levende træning, hygge og morskab.

Det var vældig interessant at få et lille indtryk af den “nye” digitale verden og de muligheder der findes dér for at motivere og aktivere beboerne i forbindelse med deres daglige træning.“

Foto: Dan Kiving
Foto: Dan Kiving
Foto: Dan Kiving
Foto: Dan Kiving
Foto: Dan Kiving
Foto: Dan Kiving
Foto: Dan Kiving