Opslag fra vores partnere

Et tilbageblik

Et tilbageblik

Bindesbøll Begravelse har i forbindelse med sin 130 år fødselsdag kigget lidt i de gamle fotoalbum.
På dette østvendte motiv ses deres forretning til venstre i billedet. Bemærk de flotte lyse baldakiner og det sorte facadeskilt (med guldbogstaver): Møbel- & Ligkisteforretning.

1. oktober 2024
Foto: ABW

Efterårsferie med Holbæk Museum

Porcelænsmaling i afslappet hygge og Nat på Museet med skrig, gys og gru. Der er noget for enhver, når Holbæk Museum åbner dørene til efterårsferien.

1. oktober 2024
Skal I giftes?

Skal I giftes?

Skal I giftes og ønsker noget helt UNIKT, så laver Guldsmed Mie Sunekær mange vielsesringe på bestilling.
I de “gode gamle dage” matchede vielsesringene altid hinanden, men i dag må vi heldigvis give den gas og hylde vores forskellighed, se bare det smukke par lige her.

30. september 2024
Foto: Holbæk Farvehandel

Nye åbningstider

Holbæk Farvehandel har her i september fået nye åbningstider i butikken:
Mandag – Fredag 7.00 – 17.00
Lørdag 9.00 – 13.00
De har naturligvis ikke ændret på den gode service og rådgivning til professionelle og private kunder.

25. september 2024
Bedre Byggeskik på Bakkekammen 40 i Holbæk

Bedre Byggeskik på Bakkekammen 40 i Holbæk

Enestående mulighed for en rundvisning i villaen tegnet af Ivar Bentsen.
Arkitekt Dorthe Bendtsen fortæller om Bedre Byggeskik-arkitekturen, som den kommer til udtryk i villaen og om Realdania By & Bygs restaurering. Rundvisningen krydres med anekdoter om dengang i 1917-18, da huset blev bygget til en af byens store grosserer, som flyttede ind på de 600 kvadratmeter med ’herskab & tjenestefolk’.

25. september 2024
Foto: ABW

Fællessang og fyraftensøl

Byen summer af fredagsstemning og hvordan bedre fejre weekendens begyndelse end ved fællessang og fyraftensøl i Sankt Nikolai Kirke.
Politisk kommentator Søs Marie Serup er gæst og sangvært på denne aften.
Søs vil udvælge sange fra højskolesangbogen og fortælle os lidt om hvorfor hun har valgt netop dem.

22. september 2024
Succesforestilling holder pitstop i Holbæk

Succesforestilling holder pitstop i Holbæk

Sjællands Teaters anmelderroste ungdomsforestilling SABOTAGE fra sidste sæson genopsættes nu som turnéforestilling, men runder også hjemmebanen Holbæk med fire forestillinger. Den ene er dog allerede totalt udsolgt og har sågar venteliste.
SABOTAGE er en forestilling om at være ung og om stemmen i hovedet. Det er en fortælling om at føle sig afvigende, afvist og afsløret af ens omverden, mens den indre saboterende stemme taler kraftigere og kraftigere. En porøs linedans mellem omsorg, forfængelighed og selvhad.

21. september 2024
Slagteriarbejdere skal videre i job

Slagteriarbejdere skal videre i job

Ringsted, Slagelse, Sorø, Faxe, Næstved og Holbæk, er de kommuner, hvor flest af de opsagte medarbejdere fra Danish Crown bor. Det er dermed også i de kommuner, flest melder sig ledige, hvilket svarer til cirka 80 procent af de opsagte medarbejdere fra Danish Crown i Ringsted.
Og selvom det nu er deres respektive A-kasser, der har opgaven med at hjælpe de opsagte medarbejdere videre, så fortsætter de seks kommuner med at arbejde for at finde jobmuligheder.

18. september 2024
Foto: ABW

Fyraftenskoncert i Skt. Nikolai Kirke

Skt. Nikolai Kirke indbyder til fyraftenskoncert fredag 20. september 2024, kl. 16:30.
Kirken vil være oplyst af stearinlys, og tilhørerne inviteres til en meditativ koncert ført af kirkens flotte orgel.
Temaet denne dag er “Orgelkoraler fra alle tider”
Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

14. september 2024
Specialklassen - pressefoto

Specialklassen – TA-DAAA!

I en verden, der efterhånden er blevet så alvorlig, tung og dyster, vender Specialklassen nu tilbage med et helt nyt comedyshow. TA-DAAA!
Et show, hvor paraderne er sænkede, selvironien og satiren er i højsædet – og de krænkelsesparate er sat uden for døren. Er det højpandet? Næh! Men det er muligheden for at tage din mand/kone, ven/nemesis, kæledyr eller slave i hånden. Komme lidt ud sammen og få grinet godt og grundigt igennem.

13. september 2024
Foto: Ingrid Bugge

Drama College-elever bringer komprimeret Shakespeare til Holbæk

Som en del af deres faste pensum har Holbæk Drama Colleges elever på tredje årgang fået til opgave at udvælge et gæstespil, som de gerne ser blive opsat i Holbæk. Denne sæson er valget landet på en gammel kending, men i en moderne opsætning langt fra den klassiske MACBETH. Derfor gæster teatret Asterions Hus nu Holbæk mandag 21. oktober 2024, hvor de opfører deres MACBETH klokken 19.00 på Teatret Fair Play.
MACBETH er et af Shakespeares mest berømte stykker, der fokuserer på menneskets umættelige trang til magt, og hvordan det kan få det værste frem i én.

12. september 2024
Middelalderlige gadeforløb i Holbæk. Foto: Museum Vestsjælland

Bliv klogere på Holbæk i middelalderen

Holbæk var en driftig by i middelalderen og havde et blomstrende handelsliv, der var velsignet af et frugtbart opland og tæt adgang til havet. Byen tiltræk nye borgere, blandt andre også munke fra Sortebrødre ordenen, som etablerede et kloster, der stadig står. På turen rundt i byens krogede pittoreske gader fortæller museets guide historier om de gudfrygtige munke, om borgmestre, der styrede byen, driftige købmænd og om byens borgere, der levede et nøjsomt liv.

11. september 2024
Valgfest

Valgfest

Landet over afholdes der valg til menighedsrådene tirsdag den 17. september og dette gælder også Skt. Nikolai Sogn, som derfor indbyder til en festlig aften for det kirkelige demokrati.
Valgforsamlingen er offentlig, og alle interesserede er velkomne til at deltage. Det er dog kun medlemmer af Folkekirken med valgret i sognet, der har tale- og stemmeret.

11. september 2024
Anklagerens Vidne i Østre Kapel

Anklagerens Vidne i Østre Kapel

En rig enkefrue er blevet myrdet – og alting peger på den unge, charmerende husven Leonard Vole, der er trængt økonomisk…
I Agatha Christies gribende historie om retfærdighed, passion og forræderi kommer publikum til at opleve intensiteten og dramatikken på allertætteste hold – som tilhørere inde i selve retssalen – når ANKLAGERENS VIDNE spiller først i den gamle byrådssal på Korsør Rådhus og siden i Østre Kapel i Holbæk.

11. september 2024
Foto: ABW

Høstgudstjeneste og høstmarked

I anledning af høsten, holder Skt. Nikolai Kirke lørdag den 14. september gudstjeneste i kirken, som bliver pyntet ekstra fint med høstens gaver. Efterfølgende vil der være høstmarked bag ved kirken til kl. 17:00.
Kirkens frivillige står for salg af grillede pølser, brød og kartoffelsalat.
I Pandekagevognen kan man købe friskbagte pandekager og der vil være salg af sodavand, vin og lokalt brygget øl.

10. september 2024