Lørdag d. 18. juni blev ”Årets stykke på FAIR PLAY 2016” kåret. Vinderen blev Lilje Windbirk med stykket ANTONS STORE HJERTE. Her kan du læse om de tre stykker, der nåede finalen på Teatret Fair Play:
Kana K
Eliteforsker 11-1-14-1-K er 12 år og lever isoleret i et observatorium. Hun holdes i stram snor af et centralobservatorium, der bestemmer hendes døgn- og arbejdsrytme inden for rigide rammer i ”den sande og fremsynede sags tjeneste”.
I et Cyperpunk univers folder dramatikeren til at begynde med sin handling ud med et meget godt blik for, hvordan sceneriet kan medvirke til at fortælle om oprøreren Kana K med den skjulte fisk og forsøget på at redde den 10. planet Vulkan og dermed selve Jorden.
Morsomt fortæller hun, om Kana K’s forsøg på at snyde Centralobservatoriet, og hvordan Dreng og hende finder ud af at kæmpe sammen. Anslaget rummer pres og trusler, stærke viljer, og tryk, der avler modtryk. Et fremtidigt sterilt konkurrencesamfund, der har lighedspunkter med træk fra børn og unges virkelighed, udstilles. På den måde forbinder dramatikeren fint en problematik, der er nærværende for målgruppen (10 år og opefter) med magi og eventyr.
Men en del steder undervejs går handlingen og dialogen i tomgang, for meget skal forklares, og det går ud over rytme og fremdrift. Udfordringen fremover kunne blive at skærpe karaktererne, situationerne og gøre følelsen af fare mere konkret og nærværende.
En rede så lun
To fugle i en rede. Gøk forædt, Pip forsagt. I spillet vises kampen om pladsen, om maden og om retten til at bestemme mellem to meget forskellige søskende. Om at tage hensyn – og ikke ville tage hensyn.
Fugleungerne, der endnu ikke er flyvefærdige, fodres regelmæssigt af deres ophav. Men Gøk æder det hele. Kan ikke gøre for det, mener han. Pip er konstant sulten, men også snedig, finder selv små orme og tænker i det hele taget over fremtiden uden for reden. Ellers er han/hun hjælpsom, klør sin bror/søster på ryggen, og støtter forsøget på at tabe sig.
Dramatikeren skriver en munter og mundret dialog – sine steder med vel mange sproglige vittigheder. Hun udnytter reden som et både trygt og farligt sted – en god kampplads for de to søskendes trækasserier. Der skabes fine situationer og konfrontationer og mange sjove runder med finurlige gentagelser of overraskende dramatiske omvendinger. Men da Pip lander uskadt på jorden/gulvet, er slutningen nok ikke helt landet endnu.
Antons store hjerte
Anton på 8 år er – med hans egne ord ”mellem hjerter”. I hoveddelen af stykket skildrer dramatikeren tiden umiddelbart før, Anton skal have et nyt hjerte og de tanker og forestillinger, han gør sig. Teksten veksler mellem realisme (Anton og vennen Karl), poesi og magi (mødet med Una) og løjer og lavkomik, når Antons hjerte kommer med organ-udbringeren, det såkaldte Hjertebud.
Teksten er kærlig og indfølende i forsøget på at omsætte Antons dilemmaer til dramatiske situationer og dialoger. Der balanceres fint mellem filosofiske temaer – og mere jordnære (hvad sker der, hvis man får et PIGE-hjerte). Teksten indeholder gode karakterer og roller og har en fin hovedstruktur, der følger hovedpersonen smukt til dørs.
Slutscenen (Karl og Anton med sit nye hjerte leger ”Star Wars”) er nok dramaturgisk logisk, men da den ikke fortæller noget, vi ikke allerede har erfaret emotionelt, kommer den til at virke som en meget hård afmontering af den fine magiske stemning, der er netop kulminerer og forløses i selve ”hjertescenen” mellem Anton og Una.
