Din virksomhed har nu mulighed for at tilmelde sig og måske finde en ny medarbejder.

Onsdag den 5. marts afholder Jobcenter Holbæk nemlig sammen med jobcentrene i Odsherred og Kalundborg jobmesse i Vallekilde-Hørve Fritidscenter.

Jobmessen bliver afviklet i tidsrummet kl. 13.00-15.00, og det er gratis at deltage. Til gengæld forventer kommunen, at du har én eller flere ledige stillinger med.

Hvis du vil tilmelde din virksomhed eller høre nærmere om jobmessen, er du velkommen til at kontakte jobcenter på telefon 72 36 31 31 eller sende en e-mail til job-virk@holb.dk.

Tilmeldingsfristen er fredag den 7. februar.

Foto: ABW