Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/12/18 til 2025/01/07.

Anmeldelse om fyrværkeri – Jernbanevej, Holbæk

Kl. 00.00 ringede en borger ind og oplyste, at fire unge iført sort tøj fyrede fyrværkeri ud til trods for, at det kun er tilladt den 31. december og 1. januar. En patrulje kom frem til området og ledte efter de unge, men fandt ikke frem til noget. Patruljen kørte derfor videre til andre opgaver.

Lørdag

Metalstykker fastgjort til kørebanen – Kastrupvej, Holbæk

Kl. 10.38 modtog politiet en anmeldelse fra en 25-årig kvinde, hvis bil var punkteret på to dæk i forbindelse med kørsel på Kastrupvej ved Tobjergvej Uglerup. Kvinden havde i forbindelse med punkteringen opdaget kvinden, at der var fastgjort to stykker armeringsstål, som var spidset til og boret ned i kørebanen i begge retninger, så stålet pegede op i en 45 graders vinkel, hvilket var årsag til punkteringen.

Det lykkedes kvinden at fjerne metalstykkerne, som måler ca. 1,4 cm. Patruljen fandt yderligere to steder, hvor der var boret huller i kørebanen, men ikke isat stålstykker. En anden punkteret bil holdt på stedet, og politiet kontaktede ejeren af denne bil, der oplyste, at han havde kørt på strækningen den 3. januar omkring kl. 19, og hans køretøj var ligeledes punkteret på to dæk.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der oplysninger om de fastgjorte metalstykker på kørebanen. Kontakt os på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Mand sigtet for kørsel i påvirket tilstand – Ringstedvej, Brorfelde, Holbæk

Kl. 01.09 blev en patrulje opmærksom på en bil, der kom kørende i sydlig retning ad Ringstedvej. Føreren, en 35-årig mand fra Stenlille, viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer samt at køre uden at han havde førerret. Han blev sigtet i sagen og var anholdt i forbindelse med, at han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Sagen afgøres, når resultatet af blodprøven modtages af politiet.

Påvirket bilist – Holbækmotorvejen, Vipperød, Holbæk

Kl 16.31 standsede politiet en 53-årig kvinde fra Frederiksberg, da der var mistanke om, at kvinden var påvirket af alkohol. Bilen kørte flere gange hen over spærrefladerne og ud i græsrabatten. Kvinden erkendte da også, at hun havde drukket for meget og blev derfor medtaget til udtagning af blodprøve. Da promillen umiddelbart så ud til at være over 1,5 blev kvindens kørekort administrativt inddraget.

Vanvidskørsel – Adelers Alle, Gislinge, Holbæk

Kl 17.50 var færdselspolitiet ude på hastighedskontrolm, da en personbil ført af en 24-årig polsk mand blev målt til at køre 116 km/t i en byzone. På den baggrund blev kørekortet inddraget på stedet og da der var tale om vanvidskørsel blev bilen også beslaglagt, hvilket den 24-årige protesterede over. Politiet tog køretøjet med sig og retten skal nu vurdere, om bilen skal konfiskeres.

Indbrud i Perioden

Jernbanevej, Tølløse

Tømmervænget, Svinninge, Holbæk