Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/10/28 til 2024/11/05.

Fund af hampplanter – Holbækvej, Jyderup, Holbæk

Kl 11.27 fik politiet en henvendelse om, at en opmærksom borger på gåtur i området havde bemærket, at der stod 10 hashplanter i sorte spande nær banelegemet. Politiet sendte en patrulje til stedet, som samlede planterne ind og tog dem med mhp destruktion.

Påvirket bilist – Slagelsevej, Jyderup, Holbæk

Kl 14.45 standsede politiet en 32-årig mand i en personbil, da der var mistanke om at han var påvirket af euforiserende stoffer. Manden nægtede sig påvirket, men blev taget med til udtagning af blodprøve.

Udlændingesag – Holbæk

Kl 09.40 var politiets udlændingeafdeling på kontrol på en byggeplads, hvor man traf en 39-årig hviderussisk mand, der ikke kunne fremvise bevis på, at han må arbejde og opholde sig i Danmark. Manden blev derfor frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser i tre døgn, mens det bliver afgjort, hvad der videre skal ske med manden.

Ulovlig knallert – Aldersrovej, Jyderup, Holbæk

Kl 17.16 standsede en patrulje en 35-årig mand på en knallert, der var udstyret med en ulovlig udstødning, der gjorde, at knallerten kunne køre hurtigere end 30 km/t, hvilket manden da også erkendte. Den ulovlige udstødning blev pillet af på stedet og beslaglagt af politiet.

Indbrud i Perioden

Bøgegården, Holbæk

Mosevangen, Holbæk

Nygade, Holbæk

Ringstedvej, Igelsø, Holbæk