Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/02/08 til 2024/02/20.
Butikstyveri og vold- Hovedgaden, Svinninge, Holbæk
Kl 18.38 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor en 44-årig rumænsk mand havde forsøgt at stjæle to flasker whiskey og en nakkefilet. Han blev dog standset af en butiksansat, men da han blev ført ud i baglokalet blev manden hidsig og skubbede flere gange til den ansatte og sparkede ham over benet. Manden blev anholdt og medtaget på politistationen, hvor han blev sigtet for butikstyveri og vold og løsladt efter endt afhøring.
Falsk hjemmehjælper – Holbæk
Kl 12.59 modtog politiet en henvendelse fra mand, der fortalte, at hans 77-årige mor var blevet opsøgt af en kvinde, der fortalte at hun var hjemmehjælper, og at hun var kommet for at bistå kvinden med at få udbetalt sit tilgodehavende fra Andel Energi. Kvinden havde valgt at kontakte et familiemedlem for at få hjælp til Nem-ID. Familiemedlemmet fattede straks mistanke, og det fik den falske hjemmehjælper til at forsvinde tomhændet fra adressen.
Indebrændt person – Skelbæk, Snertige, Holbæk
Kl 20.50 kom der melding om brand i en tilbygning til en ejendom. Der var mistanke om, at husets 64-årige beboer stadigt var på stedet og han blev kort efter reddet ud af brandfolkene. Hans liv stod dog ikke til at redde. Ilden spredte sig hurtigt fra skuret til selve hovedhuset, der overtændte fuldstændigt. Brandtomten skal nu undersøges af politiets teknikere for at om muligt fastslå årsagen til brandens opståen.
Påvirket bilist – Skagerakvej, Holbæk
Kl 03.47 ville en patrulje standse en personbil, men føreren valgte at sætte farten op og køre fra stedet. Bilen kørte over for rødt flere gange og kørte også gennem gåden i Holbæk med omkring 100 km/t. Ved gasværksvej ramte bilen efter cirka 10 minutters kørsel et skilt, og to unge mænd stak af fra bilen. Det lykkedes dog politifolkene at løbe dem begge op. Der var tale om to mænd på hhv 27 år fra Sorø og 25 år fra Ringsted. Det skal nu afklares, hvem af de to, der var fører af bilen, som formentligt er taget fra den ene af de to unge mænds arbejdsplads. En mere præcis udmåling af hastigheden skal samtidigt vise, hvor hurtigt der blev kørt, mens de forsøgte at ryste patrulje af sig.
Trafikulykke – Landevejen, Holbæk
Kl 12.34 skete det et alvorligt færdselsuheld, da en personbil ført af en 30-årig mand fra Holbæk af ukendte årsager ramte frontalt ind i en modkørende lastbil. Lastbilen forsøgte at undvige og kørte i den forbindelse i grøften, hvor den væltede. Den 30-årige afgik ved døden som følge af sammenstødet og der blev tilkaldt bilinspektør til at undersøge ulykkens årsager nærmere. Lastbilen skulle efterfølgende bjærges fra stedet og der blev derfor først åbnet for trafik på strækningen igen omkring kl 21 om aftenen.
Indbrud i Perioden
Hovedgaden, Mørkøv, Holbæk