Torsdag den 8. februar 2024 åbner REMA 1000 en ny butik på Borgmester N.E. Hansensvej 3 i Holbæk, som bliver discountkædens butik nummer 381 i Danmark. Købmanden i butikken bliver Jürgen Schugardt.

43-årige Jürgen Schugardt kommer til og bliver købmand i REMA 1000 efter senest at have været distriktschef i ALDI gennem tre år. Allerede som 16-årig startede den kommende købmand karrieren i detailbranchen som servicemedarbejder, hvor han senere arbejdede sig op som butikschef. Inden turen gik til ALDI som distriktschef arbejde Jürgen Schugardt også 5 år som butikschef i Lidl. Med mange års butikserfaring bag sig er han nu klar til et nyt kapitel som lokal, selvstændig købmand i REMA 1000:

“Jeg ser rigtig meget frem til at kunne byde vores kunder velkommen i den nye og flotte butik midt i Holbæk centrum, som netop nu er ved at blive bygget færdig. Jeg har altid godt kunne lide at være i butik. Der er fart på, ligesom der sker en masse. For mig som købmand er det vigtigt at kunden får en god oplevelse i butikken – hver gang,” siger Jürgen Schugardt.

REMA 1000 på Borgmester N.E. Hansensvej 3 i Holbæk åbner om blot 6 uger. Det betyder, at åbningsfesten er lige rundt om hjørnet, men inden da er det nødvendigt at bygge butikken om og forvandle den til en REMA 1000. Derfor går købmanden, discountkæden og en række forskellige håndværkere nu i gang med at udbygge butikslokalerne med blandt andet nye kasselinjer, ligesom der skal bygges nye køle- og frysefaciliteter.

REMA 1000 på Borgmester N.E. Hansensvej 3 i Holbæk åbner torsdag den 8. februar 2024 kl. 8.00 og bliver discountkædens butik nummer 381 i Danmark. Åbningstiderne bliver 7 – 21 alle ugens dage.

Pressefoto