Grand var oprindelig kendt som Holbæks velbesøgte biograf midt på Torvet i Ahlgade. Nu fremstår Grand i dag med fine, lyse lokaler, smukke paneler og kunst på væggene. Grand er Holbæks moderne forsamlingshus, der kan lejes til forskellige begivenheder; barnedåb, konfirmation, bryllup fødselsdage og mindesammenkomster. Virksomheder kan afholde kurser, workshops og møder. Foreninger kan mødes. Lokale kunstnere kan udstille.

Et nyt initiativ har set dagens lys: GRAND inviterer til mad og musik onsdag den 18. oktober.

Musikken leveres af Trio Guldagger+, som vil præsentere et varieret program med titlen: Fra “Sebastian til Soleima – en hyldest til danske sangskrivere”.

Hvis man har lyst til at spise sammen på “højskolemaner” inden koncerten serveres en tre retters menu fra “Jyderup Præstegård” kl 18.

Pris for mad kl. 18 inkl. 1 glas vin/øl/vand og kaffe: kr. 250,00 – bestilles direkte hos Grand/Birthe: ring/sms 30 26 44 14 eller birthedahl@gmail.com
Drikkevarer købes til rimelige priser

Prisen for koncerten kl. 20: 140,00 kr. – Billetter købes på Place2Book via dette link:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/paxapsm8lc

Grand glæder sig til at få besøg af Trio Guldagger+ der fortæller om sig selv på denne måde:

“Publikum griner, fælder en tåre, nikker eftertænksomt og synger af og til med, når Trio Guldagger+ fortolker nye og ældre sange af blandt andre Sebastian, TV2, Anne Linnet, Carl Emil Pedersen og Tue West.
Alle sangene motiveres med en lille fortælling, en personlig forbindelse til livet, døden, kærligheden, forældreskabet, som sætter den enkeltes tanker i gang, og dermed med til at give koncerten et ekstra lag.
Med en besætning på to guitarer, kontrabas, percussion og fire stemmer, skabes et velklingende og swingende lydunivers, der får alt fra højskoleelever i starten af tyverne til folk med sølv i håret til at lytte og rocke med.
Ved at bruge den danske sangskat – verdens største – kan indkredses alt det vi er fælles om: kærlighed og venskab, frihed, demokrati og fællesskab, tro, mening, glæde, forskellighed og solidaritet…”

Foto: ABW