Torsdag d. 27. juli 2023, kl. 19:30, starter Theatre of Voices Festival 2023 i Skt. Nikolai Kirke.

Festivalen byder på både koncerter, åbne prøver og artist talks i Holbæk, Roskilde og København.

Åbningskoncerten sammenstiller f.eks. Heinrich Schütz inderlige Musikalische Exequien fra 1636 – skrevet i skyggen af 30-årskrigen – med David Fennesy (f. 1976) Two Pieces about Heinrich Schütz med citater fra komponisten selv om de mange familiemedlemmer, han mistede.

Festivalen er en unik chance for at se og høre hvad stemmer kan udrette. Blandingen af koncerter med tidlig barok med instrumenter, over romantiske og moderne solosange, og til helt ny vokalmusik – nogle gange med ikke-vestlige instrumenter. Hovedsolisten er i år den japanske sho-spiller Naomi Sato.

Årets program kommer i høj grad til at handle om tab – tab af liv, tab af kærlighed, tab af tro. Dette er naturligvis i høj grad inspireret af verdenssituationen, som den ser ud nu, men er også en refleksion over menneskelivets vilkår i almindelighed. Og i særdeleshed over, hvordan dette giver sig udslag i kunstnerisk sammenhæng – i tekster og i toner.

Bestil billetter her: 

https://theatreofvoices.com/upcoming-events-source/2023-theatre-of-voices-festival-aabningskoncert

Foto: ABW