Når køretøjet strejker, opdager vi hvor afhængige vi er blevet af den komfortable og fleksible individuelle transportform. Så er det rart, at der lige i nærheden findes et værksted, der kan løse stort set alle bil-problemer.
Med sin centrale placering i Svinninge mellem Holbæk og Kalundborg servicerer Frandsen Autoservice bilejere i hele Nordvestsjælland. Alle biler og deres problemer er velkomne, og Kenneth Frandsen er altid parat til at hjælpe dig hurtigt på farten igen. Frandsen Autoservice servicerer alle biler med eftersyn, reparationer og montering af ekstraudstyr.
”Jeg tager mig af alle former for forsikringsskader og leverer altid en grundig rådgivning i, hvad der tjener din bil bedst,” siger Kenneth Frandsen, der åbnede sit bilværksted i Svinninge i 2022.
Den erfarne bilmekaniker har set næsten alle former for skader, og denne erfaring bruger han i det daglige, når han skal vejlede kunderne, så de træffer den rette værkstedsbeslutning. Bilen er for de fleste en stor investering, der fra tid til anden skal vedligeholdes. Her er man som kunde nødt til at kunne stole på mekanikerens rådgivning, da det er de færreste kunder, der selv har skiftet mere end olien på deres bil. Hos Frandsen Autoservice er man sig bevidst om dette forhold, og behandler kunderne med respekt.
Værkstedet løser alle opgaver relateret til køretøjer på op til 4 tons. Har du et problem med din bil, er der knas med de elektriske systemer, med dit aircon-anlæg, eller skal du bare have nye dæk, er du hjerteligt velkommen til at kontakte Frandsen Autoservice:
Frandsen Autoservice
Ringstedvej 27
4520 Svinninge
40 25 54 98
kontakt@frandsenautoservice.dk