Som vild have-mentor bliver du en afgørende del af vores fælles indsats for den vilde natur, hvor vi hjælper hinanden med at skabe mere liv i haven og i den bynære natur. Sammen gør vi naturen vild, hvor vi bor, ved at skabe bedre levesteder for insekter og dyr.

Holbæk Kommune afholder kursus hhv. den 8. maj og 30. maj 2023, kl. 16.30-20.30, på Observatoriet i Brorfelde, Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse.

På kurset bliver du klædt godt på til at gå forrest og skabe biodiversitet og mere liv i haven og i den bynære natur. På kurset får du samtidig redskaberne til at arrangere fælles indsatser i dit lokalområde for at gøre naturen vild, hvor du bor.

Samtidig bliver du en del af et netværk af Vild Have-mentorer i Holbæk Kommune, hvor I sammen kan udveksle erfaringer og inspirere hinanden.

Efter kurset følger kommunen op med mulighed for netværk og andre aktiviteter indenfor vild natur og bæredygtighed. 

Læs mere og tilmeld dig på holbaek.dk

Foto: ABW