Holbæk Kommune holder to gange om året en grundlovsceremoni for borgere i Holbæk, som har søgt og fået dansk statsborgerskab.
Næste grundlovsceremoni er torsdag den 25. maj kl. 16.00-17.30 på Elværket på Gasværksvej 9, 4300 Holbæk.
Dørene åbner kl. 15.50.
Til ceremonien byder kommunen velkommen til nye danskere med fejring, mad og musik. Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen siger et par ord, erklæringer bliver underskrevet, og nye statsborgere får et håndtryk.
Nye statsborgere er velkomne til at tage nærmeste pårørende med til ceremonien. Det kan for eksempel være familie eller venner. Andre, der ønsker at være med til fejringen, er også velkomne.