Farmshop Enggården ser tilbage på et spændende år – den travleste sæson til dato. I maj måned blev deres længe ventede og smukke store orangeri endelig færdigt, og de holdt offi­ciel åbning og 6 års fødselsdag i samme stund. Sikke en weekend med dejligt vejr, glade gæster og vores ekspert i forkælelse, Helle fra Rimmer’s Køkken, som bagte pandekager til alle.

Som det ofte går, når man sætter sig noget for, måtte Bjarne sande, at det at få bygget sokkel med de smukke sandstensmursten fra Sandstone krævede megen tid og akkuratesse, og det varer nok lidt, før han igen skal have en murerske i hånden! Men sikke et resultat! 160 kvadratmeter drivhus, belagt med smukke Saharasten fra Sandstone og fyldt med spændende eksotiske plan­ter….

Nu er de i fuld gang med at give huset sjæl. Det er med de små detaljer, at hyggen og charmen vokser frem og med lyden af rislende vand fra deres smukke vandkrukker bliver oplevelsen perfekt. De vil bestræbe os på at vise jer mange forskellige eksempler på vandkrukker i det nye år. Men lige nu er væksthuset naturligvis fyldt op med alle deres sårbare eksotiske planter.

Oven på 2 år med coronarestriktioner over hele Danmark var det nærmest lidt ”skræmmende” at indlede den nye sæson med Bolig, Mad & Designmesse i Bella Centeret, hvor mere end 70.000 mennesker kiggede ind i løbet af tre dage. Men de nød at møde både nye og ”gamle” kunder, og de glæder os til at vise de smukkeste krukker frem til Københavnere og svenskere også. Sæt kryds i kalenderen igen den den 9-12 marts, 2023, hvor I finder Farmshop Enggaarden på stand 69 som tidligere.

De har åbent efter aftale i januar og februar, mens de forbereder en ny sæson, og de glæder sig til at lukke dørene op igen onsdag den 1. marts, 2023, hvor de samtidig udvider deres højsæson-åbningstid med en ugentlig dag! Se de nye åbningstider på hjemmesiden fra 1. marts.

 

Foto: Farmshop Enggaarden