For borgeren, som har fået en hjerneskade eller en alvorlig hjernerystelse, er det vigtigt at få muligheden for samvær med ligestillede. Mange føler sig alene, fordi den ramte og familien helt fejlagtigt tror, at ingen andre kender til de problemer, de oplever i hverdagen. Her viser samværet med ligestillede, at det naturligvis ikke er sandt, og at der er hjælp at hente hos de to specialister i HjerneHjørnet.

Udfordringerne for den ramte kan blandt andet være hjerneskadetræthed, søvnforstyrrelser, lys- og lydfølsomhed, hovedpine, hukommelses- og koncentrationsproblemer, angst, følelse af manglende spontanitet og motivation og meget andet. Efter kontakt til HjerneHjørnet kan der gives tilbud om samtaler, træning og terapi, som kan give gode værktøjer i hverdagen. På hjemmesiden hjernehjørnet.dk er der nøje beskrevet tilbud som eksempelvis samvær, samtaler, aktiviteter, rådgivning samt kortere eller længere rehabiliteringsforløb.

Besøg HjerneHjørnets hjemmeside

Besøg HjerneHjørnet på Facebook 

HjerneHjørnet på kunsttur til Æglageret i Holbæk