Våbennedkastning og kampen for frihed med Holbæk Museum den 7. september kl. 19.00 – 20.00.

Mærk historiens vingesus og vær med når lyset leder til indflyvningsbanen ved Nørre Vallenderød. Her blev kastet våben ned under 2. verdenskrig til lokale modstandsgrupper. Især i de sidste måneder af 2. verdenskrig var der stor aktivitet, ikke kun her i Vestsjælland, men over hele landet i en væbnet modstand mod besættelsesmagten.

Museets formidler står denne aften klar til at modtage våbencontainere ligesom i 1945 på nedkastningspladsen sammen med jer. Hør om modstandsgruppens forberedelser og om hvordan gruppen fik fragtet våben i sikkerhed uden, at tyske soldater opdagede noget.

Autentiske lydeffekter, lys og rollespil søger for en oplevelse ud over det sædvanlige, også for familiens større børn. Alle kan være med til at signalere til piloten om, der er fri bane til nedkastningen. Tag en lygte med.

Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billletexpressen.dk
Arrangementet er ikke velegnet for gangbesværede.
Mødested ved Fledskovvej 38, 4340 Tølløse.

 

Ill: våbennedkastning 4. Mærk historiens vingesus. Foto: Museum Vestsjælland