”Skal du have designet nyt smykke af gammelt guld, så er Mie den helt rette. Jeg havde nogle ideer i mit hoved til mit fremtidige smykke, og Mie har formået at få dette til virkelighed. Jeg er super tilfreds med forløbet og helt sikkert også resultatet.” Sådan skriver en af kunderne på guldsmed Mie Sunekærs Facebookside.
Mie udarbejder smykker efter bestilling, og hendes værksted ved Mørkøv har åbent efter aftale. Uden for åbningstiden kan du besøge guldsmeden i webshoppen, hvor du finder et bredt udvalg af håndlavede smykker. Mie Sunekær laver både halskæder, armbånd, ringe og øreringe, og i webshoppen kan du gå på jagt i mange skønne kollektioner. Finder du ikke det du søger i webshoppen må du ikke tøve med at kontakte Mie. Ofte kan smykkerne bestilles med andre sten og perler, så de passer til lige netop din personlige stil.
Følg Guldsmed Mie Sunekær på Facebook og Instagram