el-teamEl Team 4300 A/S 
Bødkervej 10
4300 Holbæk
Tlf. 59 44 14 00
elteam@elteam4300.dk

Elektriker for private og erhverv
I Holbæk ligger to afdelinger af en sjællandsk kæde, som leverer alle former for tekniske installationer til både private og erhverv. Den ene er El Team 4300, den anden er Odsherreds El-Teknik.

El Team 4300 udfører alle former for el-installationer – stærkstrøm såvel som svagstrøm. Opgaverne spænder bredt fra el-installationer og industri-installationer over installation af belysningsanlæg til IT-, tele- og alarminstallationer. Firmaet løser mange opgaver for Vejdirektoratet, Holbæk kommune og de omliggende kommuner med vedligeholdelse af områdets lyssignaler m.v.

El Team 4300 har ligeledes stor ekspertise inden for skibsinstallationer og eftersyn. Firmaet udfører bl.a. opgaver for flere skibsværfter, Frømandskorpset, Marinehjemmeværnets fartøjer med flere.

multitechEn del af Multi-Tech
El Team 4300 blev i 2013 overtaget af Multi-Tech, der har afdelinger i Kalundborg og Sorø. Ejerne Niels Jørgensen, Thomas Aunsbak, Esben Christensen samt Ricco Lind Hansen har videreført den gamle Holbæk-virksomhed efter samme gode principper, som de har haft succes med i Kalundborg og Sorø; nemlig at sætte kundeservice i centrum og levere et godt håndværksmæssigt arbejde.

Hver afdeling har sine specielle kompetencer og kan samtidig trække på ekspertisen i de andre afdelinger. Det solide netværk sikrer, at Multi-Tech altid kan stille med et godt hold, når der skal udføres en tværfaglig opgave.

Opgaver på hele Sjælland
Virksomheden blev stiftet i Kalundborg i 2005 af Niels, Thomas og Esben, der kendte hinanden fra tidligere ansættelser.

Kæden varetager alle typer el-opgaver i private hjem og i virksomheder. De ansatte udgør et velfungerende team af rutinerede montører, der altid er klar til at tage en opgave – på hele Sjælland.