Lørdag den 23. november kæmpede 5. klasses elever for 25. gang ikke alene om titlen som vinder af landsdelsfinalen men også om at kvalificere sig til den store landsdækkende finale i Vingsted den 30. november, hvor Danmarks bedste skoleskytter kåres. To 5. klasser fra Højby Skole og en 5. klasse fra Sejergaardsskolen i Tølløse er videre.

Skole DM i Skydning er en årligt tilbagevendende begivenhed, som DGI Skydning og Dansk Skoleidræt de sidste 25 år har stået bag, hvor alle 5 klasses elever tilbydes at komme ned og prøve kræfter med riffelskydning på banerne i de lokale skytteforeninger.

Styrker fællesskab og koncentration
Eleverne har trænet i perioden fra september til november, og i lørdags blev de bedste klar til den store finale i Vingsted 30. november.

”Skydning er en idræt, hvor alle kan være med – uanset om man er høj, lav, tyk eller tynd. Det kræver ikke en bestemt fysik at gå til skydning, og der er plads til alle – hvad enten man er konkurrenceminded eller gerne vil udfordre sig selv”, siger Kim Bay, der er idrætskonsulent hos DGI Midt- og Vestsjælland.

Videre er:
Guldmedaljer
Højby Skole 5. kl. hold 1
Højby Skytteforening
Freja Moa, Silje Jakobsen, Maja Andersen og Frida Anthoni
Sølvmedaljer
Sejergaardsskolen 5B hold 1
Tølløse Skytteforening
Nova A. Stenholm, Ida S. Liengaard og Mads K. Nielsen. (Jonas S. Flint kørt inden præmieoverrækkelsen)

Bronzemedaljer
Højby Skole 5. kl. hold 2
Højby Skytteforening
Maria Nordahl, Amalie Skibsted-Nielsen, Phoebe Knudsen og Jean Ponnuthurai

Nye færdigheder giver lyst til mere
Skole DM i Skydning, der har løbet af stablet i 25 år, er en succes, fordi det er en aktivitet, der skaber et godt inkluderende fællesskab i skolen. Det får de elever på banen, der måske ikke ellers har haft succesoplevelser med de populære boldspil som fodbold og håndbold eller andre af de mere traditionelle former for holdsport. I skydning er det nemlig helt andre færdigheder, der er i fokus.

”Med et tilbud som Skole DM i Skydning arbejder eleverne målrettet med at opøve en superskarp koncentration, hvor man kan abstrahere fra forstyrrende indtryk omkring sig, ligesom man også skal have en god tålmodighed og udvise en høj grad af ansvarlighed. Alt sammen egenskaber, som eleverne også i høj kan drage nytte af i de boglige fag og i andre sammenhænge i skolen”, siger generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt.

Guldvinderne. Pressefoto.
Sølvvinderne. Pressefoto.
Bronzevinderne. Pressefoto.

Om Skole DM i Skydning
• Dansk Skoleidræt og DGI Skydning står bag Skole DM i Skydning for 5. klasser i hele landet.
• Træningen foregår fra september – november, og det er gratis for skolerne at deltage.
• Skole DM i Skydning kræver hverken kendskab til skydning eller specielt tøj – skydning er en af de få idrætsgrene, man kan gå lige ind fra gaden og dyrke.
• Eleverne skyder på hold á fire personer – blandede drenge og piger.
• Landet er inddelt i 13 landsdele. De to (3 fra de største landsdele) bedste fra hver af de 13 landsdele kommer med til landsfinalen, som holdes lørdag 30. november i Vingsted.
• Ud over titlen som årets bedste skoleskytter er der pengepræmier til de fem bedste hold i landsfinalen den 30. november. Den samlede præmiesum er 20.000 kr., som går til klassekasserne.