SF Sjælland har afholdt urafstemning om opstilling til Regionsrådsvalg 2021 blandt deres medlemmer.
Gennem de sidste 2 uger har medlemmerne af SF Sjælland haft mulighed for at stemme om rækkefølgen på opstillingen til regionsrådsvalget i november næste år.
”Det har været en god proces, vi har været igennem. Vi har fået et rigtig stærkt og mangfoldigt kandidathold, som vi er sikre på vil give os et positivt resultat,” udtaler formand for regionsorganisationen Flemming Stenild.
Øverst på listen vil SF have Tina Boel, Roskilde, nuværende gruppeformand i regionsråd Sjælland. Derefter følger Mette Vallentin, Guldborgsund og Mogens S. Møller, Odsherred.
Men vælgerne får selvsagt mulighed for at stemme på enhver af SF’s 15 forskellige kandidater på den sideordnede liste, som favner bredt, både geografisk og med hensyn til køn og baggrund uddannelsesmæssigt og socialt osv.
Nr. 14 på listen er Sonny Bjørnlund Nielsen, SF Holbæk.