Uno-X har sørget for, at kundeoplevelsen på den nye energistation på Ringstedvej 174 i Kvanløse er nem, lynhurtig og ekstra effektiv med lange benzinslanger til at nå dækslet, uanset hvilken side det sidder i. Der kan anvendes både kontaktløs kortbetaling, Mobilepay, Apple Pay og Uno-X appen, hvor sidstnævnte desuden giver et samlet overblik over forbrug.

Bilvask med ren samvittighed
På den nye Uno-X energistation i Kvanløse er der også mulighed for at gøre bilen sommerklar, da den også byder på en Svanemærket vaskehal. Vaskehallen i Kvanløse bliver den 24. Svanemærkede Uno-X vaskehal i Danmark med et vandforbrug, som er mindsket med op til 80 procent og med væsentligt færre kemikalier sammenlignet med traditionelle vaskehaller – en bedre løsning for både bilen og miljøet.

”I den nye vaskehal vil kunderne opleve et moderne og indbydende vaskekoncept med den nyeste teknologi inden for vask, børstning og tørring, der sikrer, at bilen altid er ren og skinnende. Derudover lever vaskehallen op til de strenge miljøkrav for Svanemærkede vaskehaller, da den mindsker brugen af vand og el i hver eneste vask”, fortæller May Rytkjær, CMO i Uno-X.

Lynladning senere på året
Elbilister kan senere på året glæde sig til en nem og hurtig ladning af bilen, når lynladere bliver etableret på energistationen i Kvanløse. Her vil elbilister opleve lynladere med 300 kW, som lader bilen fra 0 til 80 procent efter blot 30 minutter – afhængig af bil og batteri. Alle elbilister kan naturligvis benytte Uno-X lynladere, som kan betjenes med almindelige betalingskort – helt uden abonnement.

May Rytkjær, CMO hos Uno-X fortæller yderligere: ”Vi glæder os til at byde vores kunder velkommen på den nye Uno-X energistation i Kvanløse, hvor vi vil give vores kunder en nem, lynhurtig og topmoderne kundeoplevelse, uanset om de kommer for at tanke eller vaske.”

Pressefoto