“Vi tilbyder efter to succesfulde omgange nu tredje omgang af kurset ‘SOSU Klar’ til ledige og ufaglærte i hjemmeplejen.

Vi søger derfor kollegaer, der har lyst til at indgå i den daglige drift på vores plejecentre, i hjemmeplejen og bosteder indenfor psykiatri og handicap.

Du bliver klædt på til opgaven ved, at du kommer på et fem ugers kursus med fokus på SOSU-faget. Herefter kan du søge arbejde som ufaglært eller søge ind på Grundforløb 2 på social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Vi har sammensat et opkvalificeringsforløb sammen med uddannelsesinstitutionen ZBC for at sikre, at du opnår de mest basale kundskaber indenfor faget, inden du bliver tilbudt ansættelse.

Praktisk info og tilmelding
Tilmelding til opkvalificeringsforløbet sker via vores virksomhedskonsulent Michael Pedersen, telefon 72 36 62 92 eller e-mail micpr@holb.dk.

Du skal ikke sende noget skriftligt, men blot ringe til Michael og få en dialog om dine muligheder. Tilmeldingsfrist er den 6. januar 2023.

Opkvalificeringsforløbet starter mandag den 23. januar og kører til den 3. marts 2023. Med ferie i uge 7. Mødetid er klokken 8.15-15.40, og stedet er ZBC Holbæk, Slotshaven 3, 4300 Holbæk.

Efter endt forløb er det muligt at søge ind på Grundforløb 2 på social-og sundhedshjælperuddannelsen og søge elevplads i Holbæk Kommune. Kravet for optagelse er, at du har bestået dansk og matematik på 9. kl. niveau med min. karakteren 2.”

Kilde