Den 1. maj 2022 er der ansøgningsfrist til, at frivillige sociale organisationer, foreninger, grupper eller enkeltpersoner kan søge støtte til frivilligt socialt arbejde i Holbæk Kommune efter § 18 i Lov om Social Service til det kommende år.
Holbæk Kommune afsætter hvert år penge til frivilligt socialt arbejde i henhold til Lov om Social Service § 18.
Frivillige sociale organisationer/foreninger, grupper og enkeltpersoner kan søge om tilskud, såfremt de er hjemmehørende i Holbæk Kommune, har aktiviteter i kommunen og har borgere i Holbæk Kommune som målgruppe. Der lægges vægt på, at det er den frivillige sociale indsats, der er hovedformålet. Den frivillige indsats er kernen i projektet, og støtten er specifikt til den indsats.
Ansøgningsfrist er den 1. maj 2022 til indeværende år.