Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/10/07 til 2024/10/15.

Blotter – Bispehøjen, Holbæk

Kl 17.22 blev det anmeldt, at en 11-årig pige, der opholdt sig på legepladsen ved Bjergmarksskolen, var blevet opsøgt af en mand, der gik hen til hende og trak sine egne bukser ned foran hende. Pigen løb ind på skolen og tog kontakt til nogle ansatte på stedet, som fik fat i pigens forældre.
Manden beskrives som cirka 20 år, meget lys i huden og med rødt, næsten orange kort hår. Han var iført farverigt tøj i mørke farver.
Politiet hører gerne fra folk, der har bemærket manden i området.

Brand i villa – Gl Skovvej, Tølløse, Holbæk

Kl 17.26 udbrød der brand i en villa. Ilden nåede at få så godt fat, at stuehuset var helt overtændt. Der var ingen personer i huset og efter cirka en halv time lykkedes det brandvæsnet at få kontrol over ilden. Politiet skal nu undersøge brandårsagen nærmere.

Falske bankfolk snød ældre – Tølløse og Holbæk

Kl. 13.05 anmeldte en kvinde i 80′;erne fra Tølløse, at hun at en time før var blevet kontaktet af en mand fra Danske Bank, som havde sagt, at der var ved at blive overført penge fra hendes konto til en konto i udlandet. “Bankmanden” sendte straks sendte en mand til hendes hjem for at hente hendes dankort, da hun skulle have et nyt.

Kvinden beskriver ham som:

Mand, Mellemøstlig af udseende, 35-40 år, 175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Brun striktrøje

“Bankmanden” var i røret mens kortet blev afhentet, og først senere gik det op for den ældre kvinde, at hun var blevet narret. Der var blevet hævet 6.000 kr fra kontoen før kortet blev spærret.
Kl. 14.56 anmeldte pårørende til en ældre kvinde fra Tuse, at hun omkring kl. 13.30 var blevet snydt af falske bankfolk til at udlevere sit dankort til en mand, der dukkede op i hendes hjem. Hun talte i telefon med en anden bankmand, som fik udleveret hendes pin-kode.

Manden der hentede kortet beskrives som:
19-21 år, ca. 170 cm høj, hvid i huden, lyst/rødligt hår, iført striktrøje med lynlås i mørke farver. Talte dansk.

Den falske bankmand spurgte, om kvinden havde guld liggende hvilket hun afslog Hun fik efterfølgende hævet 6.000 kr fra sin konto.

Kl. 14.57 anmeldte en 82-årig kvinde fra Holbæk, at hun kort forinden var blevet snydt af falske bankfolk. Hun var ligesom de øvrige kvinder blevet kontaktet af en medarbejder, der sagde han ringede fra Arbejdernes Landsbank, som sagde hun skulle have et nyt kort.

En mand der beskrives som: 35-40 år, mørkblondt kort hår, ca. 170 cm høj, slank, pæn klædt, havde kort efter hentet hendes kort.

Efterfølgende fattede den 82-årig mistanke til at hun ringede derfor til politiet, og kontoen blev straks spærret, så hun fik ikke hævet nogen penge.

De tre vigtigste tips for at undgå denne form for svindel:

– Smæk røret på!
– Udlever ALDRIG kort og koder
– Ingen banker eller myndigheder beder dig om at overføre penge

Husk bedragerne forsøger at stresse deres ofre med skræmmetaler om at de er ved at miste alle deres penge. Tal med dine pårørende om disse råd og risikoen for at blive udsat for svindel.

Færdselsuheld – Hvalsøvej, Bårup, Holbæk

Kl 04.23 skete der et færdselsuheld, da en 54-årig mand fra Holbæk-området i en personbil kørte frontalt ind i et træ. Der blev tilkaldt en ambulance til at behandle manden. Han slap fra uheldet med mindre skader.

Urolig butikstyv – Industrivej, Tølløse, Holbæk

Kl 14.43 kørte politiet til et supermarked, hvor personalet havde pågrebet en butikstyv, der havde stjålet 10 flasker vodka. Den 43-årige mand, som var fra lokalområdet, var påvirket og udadreagerende, og politiet valgte derfor at sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og tage ham med på politistationen. På manden blev der ydermere fundet en mindre mængde hash.

Vand på vejen årsag til uheld – Holbækmotorvejen, Vipperød – Holbæk

Kl. 14.37 skete et uheld på Holbækmotorvejen mod vest, da en 30-årig mand fra Roskilde mistede herredømmet over sin bil på grund af vand på kørebanen. Bilen ramte autoværnet og røg retur til vejbanen, hvor der skete sammenstød med en 45-årig mand fra Odsherred. Den ene bilist blev tilset i ambulance, men ingen var kommet noget alvorligt til. Motorvejen blev spærret i omkring en times tid, hvor den ene bil blev fjernet, så første vognbane kunne åbnes.

Indbrud i Perioden

Vestergade, Holbæk
Knudskovparken, Holbæk
Søstrupvej, Holbæk – Forsøg