Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2024/07/08 til 2024/07/16.

Brand i bil og tuktukker – Tuse Enghavevej, Holbæk

Kl. 02.11 kørte politi og brandvæsen til Tuse Enghavevej i Tuse, hvor der var hørt et brag og efterfølgende opstod ild i en bil, der holdt ved en hus. Ilden spredte sig til to kabineknallerter/tuktukker, men brandvæsnet fik slukket ilden før den spredte sig til huset. Et vidne havde hørt motorlarm fra knallerter og set to yngre mænd, som var kørt fra stedet umiddelbart efter branden.

De beskrives begge som: 19-20 år, kørte uden styrthjelm, talte dansk. Den ene iført refleksbukser.

Politiet søgte i området efter de to beskrevne mænd, men fandt dem ikke. En hundepatrulje søgte efter spor på stedet og politiet undersøger nu branden nærmere, for at afklare om den var påsat. Vidner som har set de to beskrevne mænd, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Flugtbilist – Jernbanevej, Tølløse, Holbæk

Kl 19.56 kommer der melding om, at en 37-årig lokal mand på knallert bliver ramt af en bil, der vælter ham af knallerten. Bilen kører efterfølgende fra stedet. Den 37-årige blev i ambulance kørt til sygehuset til behandling for sine skader. Politiet hører gerne fra vidner, der har set påkørslen.

Færdselsuheld – Holbækmotorvejen, Vipperød

Kl 13.33 kom der melding om, at en 23-årig kvinde fra Fårevejle i sin bil var aquaplanet på motorvejen i det våde vejr. Kvinden havde mistet kontrollen over bilen og var kørt ind i autoværnet. Hun blev efterfølgende kørt til sygehuset til undersøgelse.
Kl 14. 36 kom der ny melding, denne gang på motorvejen ved Lejre, hvor en 59-årig mand fra Virum havde været involveret i et solouheld. Hans bil var aquaplanet, så bagenden skred ud. Bilen ramte autoværnet og fortsatte ud i en busk. Han blev også kørt til undersøgelse på sygehuset.

Påvirket bilist – Ringstedvej, Holbæk

Kl 14.44 standsede politiet en personbil ført af en 21-årig mand fra Skælskør, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. Manden nægtede, at det skulle være tilfældet, men blev taget med til udtagning af blodprøve.

Påvirket bilist – Landevejen, Svinninge, Holbæk

Kl 20.44 standser politiet en 40-årig mand fra Slagelse kommune, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. En narkometertest viste, at manden havde taget kokain, hvilket han da også erkendte.

Uheld i regnvejret – Holbækmotorvejen, Vipperød – Holbæk

Kl. 06.21 torsdag morgen kørte en 66-årig mand galt på Holbækmotorvejen ved Vipperød, da bilen skred ud på grund af vand på kørebanen. Bilen ramte et dyrehegn, drejede rundt en omgang og ramte et stødhegn og standsede på en mark ved Ågerrupvej. Bilisten slap uden at komme til skade, men bil og hegn fik skader.

Indbrud i Perioden

Stejlepladsen, Holbæk (2 adresser)