Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 1. november-9. november 2016.

Bemærk, det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-holbaek.dk

 
Spirituskørsel – Tjebberupvej, Tjebberup, Holbæk
Kl. 21.35 anholdt og sigtede politiet en 58-årig mand fra Holbæk for spirituskørsel i en personbil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Forsøg på voldtægt – Holbæk
Lørdag kl. 06.30 gik en 18-årig kvinde fra Holbæk ad Lundemarksvej og fra broen på Vald. Sejrsvej havde kvinden bemærket, at en mand i gik samme retning. På Lundemarksvej ud for Multi Motion ville forurettede binde sin ene sko, og hun bøjede sig ned. Manden, der gik i samme retning, tog med den ene hånd fat om forurettedes mund og øjne og fik hende lagt hende ned på maven. I det samme kom en bil, der kørte ad Lundemarksvej, og det fik tilsyneladende gerningsmanden til at rejse sig og forsvinde i vestlig retning ad Lundemarksvej. En forbipasserende bil standsede op og samlede forurettede op og kørte hende hjem, hvorfra politiet blev tilkaldt. Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk/lys i huden, 175- 180 cm høj, 25-30 år gammel, almindelig af bygning, og stærk. Mørke øjne, måske brune. Lyse skægstubbe omkring kæbeparti og munden. Han var iført sort hue, sort jakke, sorte (ski)handsker med knopper på indersiden, dog ikke dothandsker og mørke bukser.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen eller som ud fra signalementet kan komme med oplysninger til politiet. Ring på 114.

Medicinpåvirket bilist – Vipperød, Holbæk
Kl. 08.00 kørte en 72-årig mand fra Kundby ad Holbækmotorvejen. Han slingrede voldsomt og det så en anmelder, der tilkaldte politiet. Den 72-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Røverilignende forhold mod forretning – Tølløse, Holbæk
Kl. 11.54 blev anmeldt om røveri mod Fakta på Industrivej. En mand kom ind i forretningen kl. 10.43, hvor han sprang over en kasseterminal og stjal 3-4 pakker cigaretter og en flaske vodka.
En medarbejder forsøgte at stoppe gerningsmanden ved at mase sig forbi hende med kosterne. Senere kom nogle venner til mistænkte retur og afleverede en del af kosterne. Politiet søgte efter gerningsmanden uden held i første omgang.

Blufærdighedskrænkelse – Kalundborg/Holbæk
Kl. 16.44 blev anmeldt om blufærdighedskrænkelse i toget mellem Kalundborg station og Holbæk, hvor en 21-årig kvinde fra Kalundborg sad over for en mand i toget, hvor han begyndte at onanere. Hun flyttede kupe, men manden fulgte efter og satte sig igen over for hende. Hun steg af toget i Holbæk og bemærkede, at personen sad og sov i en kupe. Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, 40-45 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning , hvid hudfarve, brunt kort hår, iført sort lang frakke og cowboybukser.
Politiet vil gerne høre fra personer, der har set manden i toget og evt. overværet episoden, eller som har et bud på en gerningsmand. Ring på 114.

Spirituskørsel – Holbæk
Kl. 01.31 anholdt politiet en 22-årig mand fra Næstved, der blev standset af politiet på Lindevej. Han var påvirket af spiritus og måtte aflevere en blodprøve.

Blufærdighedskrænkelse – Holbæk
Kl. 11.15 stod en 14-årig pige fra Mørkøv på Holbæk station og ventede på toget. På stationen sad en mand, som pigen spurgte om han havde ild til en cigaret. Manden talte ikke dansk med gebrokkent engelsk og sagde bl.a., at han var fra Rumænien. Manden forsøgte dernæst at kysse pigen og beføle hende på hendes bryster. Hun skubbede manden væk og kom dernæst ind i toget og kørte fra stedet. Manden beskrives som: Mand 20-25 år 180-185 cm høj, alm. af bygning, brun hudfarve, sort hår, iført mørkt tøj og muligt lærredsbukser.
Hærværk – Holbæk
Kl. 16.40 kastede en 41-årig mand fra Nykøbing Sjælland en sten igennem en rude til en bil, der holdt parkeret på Ahlgade ved Klosterstræde. Personen, der kastede stenen var syg og ønskede at blive indlagt på psyk. afdeling. Politiet sigtede ham for hærværket og kørte ham til psykiatrisk afdeling.

Hærværk – Holbæk
Kl. 09.27 fik politiet anmeldelse om hærværk mod 12 biler, der stod ved Lillevang bag et værksted. Ruder knust på bilerne. </p><p>Politiet hører gerne fra vidner til hærværket. Ring på 114.

Brand – Marke, Holbæk
Kl. 12.48 var der brand i en ville på Kundbyvej. Der skete stor skade på huset. Brandårsagen er formentlig en tørretumbler, idet branden tydeligvis er startet nær tumbleren. Der var ingen hjemme på stedet, og ingen personer kom til skade.

Forsøg på røveri – Tølløse, Holbæk
Kl. 13.46 forsøgte en gerningsmand at lave røveri mod Sparekassen Sjælland, Vestergade, hvor han kom ind med en kniv. Røveren blev formentlig skuffet, da han hørte, at der var tale om en pengeløs bank, hvorefter han forlod stedet igen. Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, 20-25 år, 185-190 cm høj, spinkel af bygning, lys i huden, lyst kort hår, talte dansk, sort tørklæde for underansigtet, lyse kondisko, sorte solbriller og hvide handsker, iført sort windbreaker med hvid logoskrift foran på venstre bryst og på venstre ærme, lyse bukser, medbragte gul Nettopose og en stor kniv. Kniven er fundet efterfølgende, og den undersøges nu nærmere.

Politiet efterforsker nu sagen, og vi vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget til sagen, eller som ud fra signalementet kan genkende gerningsmanden. Ring på 114.

Indbrud i perioden
Valdemar Sejrsvej, Holbæk
Løserupvej, Holbæk
Ladegårdsparken, Holbæk
Østergade, Tølløse
Vibevej, Ugerløse
Fiskervænget, Vipperød