Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Holbæk Kommune i tidsrummet 2022/12/06 til 2022/12/20.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spirituskørsel – Holløsevej, Nørre Jernløse, Regstrup – Holbæk
Kl. 17.37 anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Regstrup for spirituskørsel i en personbil ad Holløsevej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Vold – Jernbaneplads, Holbæk
Kl. 18.10 fik politiet flere anmeldelser om en mand, der ved Holbæk togstation optrådte truende over for personer med ærinde på togstationen. Til sidst havde manden ifølge vidner slået en mand umotiveret i ansigtet.
Politiet fik området kontakt til en spirituspåvirket, 30-årig mand fra Randers, som blev anholdt og sigtet for vold, idet politiet fik klarlagt, at en 25-årig mand fra Holbæk umotiveret var blevet slået i ansigtet af ham.
Ved visitationen af den anholdte fandt politiet ham i besiddelse af en kniv, som han medbragte uden noget anerkendelsesværdigt formål, så den 30-årige fik i forbindelse med beslaglæggelse af kniven yderligere en sigtelse for overtrædelse af knivloven.
Efter afhøring til de to sager løslod politiet den 30-årige, som dog kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.
Vold i nattelivet udløste et forbud – Vestergade, Holbæk
Kl. 00.05 havde en 51-årig mand fra Store-Merløse en mindre kontrovers med en 19-årig kvinde fra Holbæk, som havde skubbet til inde på en restauration. Dørmændene ønskede derfor ikke at have den 51-årige som gæst længere og førte ham mod udgangen.
Undervejs hertil lykkedes det den 51-årige at slå ud efter og ramme den 19-årige, der blev ramt af et slag i ansigtet, så hun fik en hævelse og misfarvning.
Den 51-årige blev ved politiets ankomst anholdt og sigtet for vold mod den 19-årige kvinde, men senere på natten løsladt efter afhøring til sagen. Den 51-årige blev samtidig gjort bekendt med, at han i medfør af restaurationsloven blev meddelt et forbud mod at være gæst på den pågældende restauration de næste to år. Han vil senere høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen for vold mod kvinden.
Fodgænger ramt at varebil – Bjergbyvej, Svinninge – Holbæk
Kl. 06.45 tirsdag morgen ringede føreren af en varebil 112, da han netop havde ramt en fodgænger med sit sidespejl på Bjergbyvej syd for Kundby ved Svinninge ved Holbæk. Politiets indsatsleder kørte til stedet, hvor en bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Vejen blev spærret, mens undersøgelserne foregik.
Fodgængeren, en 17-årig pige, gik i venstre side af vejen, da hun blev ramt uheldigt af varebilen, der kørte i sydlig retning. Hun pådrog sig alvorlige kvæstelser og blev fløjet til behandling med lægehelikopteren. De pårørende blev kort efter underrettet.
Føreren af varebilen, 28-årig mand fra lokalområdet, var stærkt rystet, men han blev kort afhørt til sagen. Der blev rutinemæssigt udtaget en blodprøve, som det er praksis ved alvorlige færdselsuheld. Narko- og alkometertest viste ingen tegn på, at føreren af varebilen var påvirket.
Omkring kl. 09.30 var undersøgelserne på uheldsstedet afsluttet og vejen blev genåbnet. Hospitalet meldte, at den 17-årige tilstand var kritisk, men at hun var uden for livsfare. Politiet afventer nu undersøgelserne i sagen, som skal være med til belyse omstændighederne omkring den
Færdselsuheld – Odsherredvej / Gl. Nykøbingvej, Svinninge, Nørre-Asmindrup – Odsherred
Kl. 07.53 var to bilister stødt sammen i krydset Odsherred – Gl. Nykøbingvej, så to ambulancer var sendt til uheldsstedet.
Det viste sig, at en 88-årig mand fra Vig var kørt i en personbil ad Gl. Nykøbingvej mod nord frem til krydset ved Odsherredvej, hvor han ville fortsætte ligeud.
Efter passage af vigelinjen blev den 88-åriges bil under passagen af Odsherredvej påkørt på sin venstre side af en anden personbil, som en 46-årig kvinde fra Kalundborg førte ad Odsherredvej mod nordøst.
Den 88-årige blev bragt til skadestuen til undersøgelse, men sluppet uden behandlingskrævende skader. Også den kvindelige bilist slap fra uheldet uden skader.
Politiet optog rapport om sammenstødet for at få klarlagt de nærmere omstændigheder, idet vejene i området var glatte efter nattens snefald.
Færdselsuheld med lækkende gasflasker – Adelers Alle, Gislinge – Holbæk
Kl. 14.55 skete et færdselsuheld, hvor en personbil og en varebil kolliderede frontalt. Varebilen var kommet kørende i sydøstlig retning og var trukket ud i modsatkørende vognbane, hvor personbilen kom kørende i nordvestlig retning, da uheldet skete. Der skete skader på begge biler. De to førere samt tre børn på 5, 8 og 14 år, som befandt sig i personbilen, klagede over smerter efter uheldet, og blev undersøgt, men der var heldigvis ikke sket alvorlig tilskadekomst.
I varebilen befandt sig 4 gasflasker, som ikke var fastsurrede, og som lækkede gas ved politiets ankomst til stedet. Politi og brandvæsen afspærrede vejen i begge retninger og fik fjernet køretøjer og gasflasker var fra stedet. Politiet mistænkte, at føreren af varebilen – en 29-årig mand fra Gislinge – var påvirket, og han blev derfor anholdt og fik udtaget en blodprøve og derefter løsladt. Manden er sigtet i sagen, som afgøres, når resultatet af blodprøven kommer politiet i hænde.
Narkokørsel – Ladegårdsparken Øst, Holbæk
Kl. 00.56 blev en 26-årig mand fra Holbæk sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han var fører af i Ladegårdsparken Øst.
Da politiet mistænkte ham for at være påvirket af ulovlige stoffer under kørslen, blev han sigtet for narkokørsel og fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når analyseerklæringen foreligger, vil den 26-årige høre nærmere fra politiet.
Spiritus-/narkokørsel – Sports Alle, Holbæk
Kl. 13.10 henvendte en patrulje sig til en mand, som ifølge vidneforklaringer i nogen tid havde siddet i en bil, som manden skiftevis havde tændt og slukket. Endvidere blev han mistænkt for at være for påvirket til lovligt at kunne betjene eller føre køretøjet.
Politiet bemærkede ved kontakten til manden, at han skyndsomt satte bilen i frigear og slukkede for motoren. Der var tale om en 32-årig mand fra Holbæk, som skønnedes særdeles påvirket af alkohol og måske også narkotika, hvorfor han blev sigtet for forsøg på at føre køretøj i den tilstand. Endvidere var den 32-årige i forvejen frakendt kørekortet og måtte derfor ikke sidde bag rattet i et køretøj.
Den 32-årige blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.
Da bilen, som den 32-årige befandt sig i, ikke var ejet af ham selv, blev bilens ejer efterfølgende sigtet for at have overladt føringen af køretøjet til en person, som ikke lovligt kunne være fører – selv i ædru tilstand.
Spirituskørsel – Bygaden, Svinninge, Holbæk
Kl. 16.28 en 32-årig mand fra Regstrup blev stoppet, da han kom kørende i bil på Bygaden i Svinninge, hvor en test med alkometeret viste en promille over det tilladte. Han blev sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter bilisten blev løsladt med beskeden om, at han kan forvente at høre mere fra politiet, når svaret på blodprøveanalysen kommer.
Stjålne airpods fandt hjem igen – Tølløse/Holbæk
Kl. 18.52 anmeldte en 22-årig kvinde fra Holbæk, at hun stod foran en adresse i Tølløse, hvor hun netop havde fået sine stjålne airpods udleveret af en 15-årige pige på adressen. Lørdag nat havde den 22-årige været på en bar i Holbæk, hvor hendes taske var blevet stjålet. I tasken var airpods og 900 kr i kontanter.
Dagen efter så den 22-årige via “Find my Iphone” at airpods var aktive på adressen i Tølløse, så hun kørte dertil og bankede på. Hun traf en 15-årige pige, som udleverede de stjålne airpods til den 22-årige. Den 15-årige havde fået de stjålne airpods af sin storebror, men kendte ikke noget til en stjålet taske eller kontanterne.
En patrulje kørte til Tølløse for at udrede sagen. På adressen traf patruljen storebroren, som forklarede, at han havde købt sættet med airpods af en ukendt person til billige penge. Politiet sigtede den 18-årige mand for ulovlig omgang med hittegods. Den 22-årige kunne glæde sig over, at få sine airpods igen, men sagen om den stjålne taske blev ikke opklaret i denne omgang. Den 18-årige mand vil senere høre mere fra politiet i sagen.