Åmosen har lagt navn til Danmarks første Naturpark – 8.500 hektar fra Storebælt og over 45 km ind i Vestsjælland, hvor byen Jyderup ligger og er en indgang til de pragtfulde landskaber og foranderlige naturoplevelser, som udgøres af isens og smeltevandets spor i terrænet.
I Jyderup finder du også Åmosens Lille Jagtgård, der siden 2016 har tilbudt en bred vifte af produkter relateret til dyr, jagt og naturen i det hele taget. Butikken er både en stor gårdbutik og en webshop med næsten identiske produkter – og sortimentet er stort, selvom gården er lille. Åmosens Lille Jagtgård bestræber sig nemlig på at have det hele samlet et sted – alt til jægeren, hjemmet og husdyrene.