Ny udstilling: Det sidste vikingeskib
Har du drømt om at mærke historiens vingesus og et levet liv for 900 år siden, så er udstillingen på Holbæk Museum om Gislingebådens fascinerende historie et godt bud. Gislingebåden er en af verdens bedst bevarede klinkbyggede både fra overgangen mellem vikingetid og middelalder. Den har aldrig tidligere været udstillet.