Da Danmark var besat
Danmark var besat af Tyskland 1940-45. Besættelsen var en mørk periode i Danmarks historie, og i Holbæk bekæmpede mange borgere og familier hinanden og tyskerne med livet som indsats. De fleste passede dog sig selv og fik en hverdag til at gå trods besættelsen.
På byvandringen med Holbæk Museum er der stop ved nogle af de steder, hvor der blev udkæmpet kampe mellem tyskere og lokale borgere. Hør om sabotagehandlinger rettet mod både de tyske besættere og de danske virksomheder, som hjalp tyskerne og hør om våbenmodtagelser, som gjorde modstanden mulig.