Saml affald og tjen penge til foreningskassen
Holbæk Kommune er igen i år tilmeldt affaldskonceptet ’Ren Natur’, hvor der udpeget 15 ruter, som frivillige foreninger kan melde sig til i 2025. For opsamlingen får hver forening et beløb til kassen. Karen Thestrup Clausen, formand for Udvalget for Klima, Miljø og Natur, ser Ren Natur som et grønt koncept, der dermed styrker foreningerne og den grønne dagsorden i kommunen.