Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland.
I Køge, Lejre, Roskilde og Holbæk er det lidt over 50 procent af virksomhederne, der samarbejder med en skole. Mens det i Faxe, Stevns og Vordingborg nærmer sig 60 procent af virksomhederne.