Seneste indlæg

Jakob Thrane - pressefoto

Rig mulighed for at grine

I sit nye comedyshow SART giver Jakob Thrane publikum rig mulighed for at grine af det postmoderne menneske og den verden, vi lever i. For er vi alle blevet for sarte…? Svaret er nok ja, men gør det noget?
Jakob Thrane sætter spørgsmålstegn ved de små ting i hverdagen og alle de mange situationer, hvor han selv kommer til kort.

27. oktober 2024
Udover Holbæk Gokart Klub støtter energiselskabet OK over 3.000 klubber og foreninger i hele landet. Foto: OK

Holbæk Gokart Klub indgår samarbejde med OK

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Holbæk Gokart Klub hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra.

26. oktober 2024
Der er et kæmpe uudnyttet potentiale for at udnytte overskudsvarmen fra datacentre.

Lad datacentre levere mere varme til danskerne

Nuværende regulering forhindrer effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre og står i vejen for den grønne omstilling. Hul i hovedet, mener IDA.
”I takt med at der kommer flere og større datacentre i Danmark, skal vi selvfølgelig sikre, at vi udnytter overskudsvarmen maksimalt. Datacentre vil om få år være ansvarlige for en femtedel af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor er det absolut magtpålæggende, at vi genanvender så meget af den energi som muligt”, siger Laura Klitgaard og tilføjer, at prisloftet også udfordrer den nye Energibyen i Holbæk, hvor der er planer om at opføre et af Nordens største datacentre.

25. oktober 2024
Foto: ABW

Er du tidligere udsendt?

Mange kommuner har en såkaldt veterankoordinator, der tværfagligt arbejder med veteraner. For veteranerne kan den direkte kommunikation med en veterankoordinator lette dialogen med det offentlige.
Hos Holbæk Kommune hedder veterankoordinatoren Carsten Jens Carlstedt, og uanset om du har været udsendt for nylig eller for flere år tilbage, så kan han vejlede og hjælpe dig, hvis du har behov for det.

25. oktober 2024
Privatfoto

Marcus er Tølløses bedste lastvognmekanikerlærling

Lastvognmekaniker Marcus Larsen Justesen fra Tølløse er blandt prismodtagerne, når ML-prisen 2024 uddeles fredag den 25. oktober i København.
For 22. år i træk uddeler Metalindustriens Uddannelsesudvalg v. DI, Dansk Metal og Tekniq Arbejdsgiverne Metalindustriens Lærlingepris (ML-prisen) til nogle af de dygtigste lærlinge i metalindustrien.
– Det er superfedt, at der, efter så mange timers arbejde, kommer noget den anden vej. Det giver mig kun motivation til at arbejde endnu hårdere, siger Marcus.

25. oktober 2024
Foto: ABW

Holbæk Kommune forlænger samarbejde med Danske Diakonhjem om Tysingehave Pleje- og Dagcenter

Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har besluttet at forlænge samarbejdet med Danske Diakonhjem om driften af Tysingehave Pleje- og Dagcenter i Tølløse. Det nuværende offentligt-privat partnerskab (OPP), som blev indgået i 2017, bliver forlænget med yderligere fem år og vil nu løbe frem til februar 2032. Beslutningen om at forlænge aftalen kommer som et led i ønsket om at sikre fortsat stabil drift, fastholdelse af personale og høj kvalitet i omsorgsopgaverne.
”Samarbejdet med Danske Diakonhjem på Tysingehave har vist sig at være både effektivt og omsorgsfuldt. Det glæder mig at se de positive resultater, vi har opnået sammen, og derfor er det naturligt, at vi forlænger samarbejdet. Vi ønsker at sikre, at borgerne fortsat får den bedste pleje og omsorg, og med denne aftale skaber vi stabilitet både for dem og for medarbejderne,” fortæller John Harpøth, formand for Udvalget for Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune.

24. oktober 2024
Pressefoto

Holbæk Kommune jubler over 58 millioner til ombygning af Harmskrydset

Det vækker stor glæde i Holbæk Kommune, at partierne bag Infrastrukturplan 2035 har afsat 58,8 millioner kroner til krydsombygning på Omfartsvejen (Harmskrydset) og tilslutningsanlæg 19 Holbæk C (her bliver de to rundkørsler ombygget til signalanlæg). Det skal bidrage til en bedre trafikafvikling og dermed til, at trafikanter kan komme hurtigere og mere sikkert frem.

24. oktober 2024
Historisk tøjreparation i nyt lys

Historisk tøjreparation i nyt lys

Har du lært at reparere dit tøj eller at stoppe dine strømper? Tøjreparation er en nyttig færdighed, som i dag oplever en stigende interesse, måske på grund af vores voksende bevidsthed om tøjs og tekstilers betydelige klima- og miljøaftryk.
I dette foredrag vil Trine Skødt, som er i gang med sit Ph.d.-projekt Nyttigt Håndarbejde: Nye Perspektiver på Historisk Tøj- og Tekstilreparation, tage dig med på en rejse gennem historien. Foredraget vil dykke ned i, hvordan tøj er blevet vedligeholdt og repareret gennem tiden, og hvordan denne historie kan give os indsigt i de forandringer, vi står over for i vores produktion og forbrug af tøj.

24. oktober 2024
Politirapporten fra 2024-10-15

Politirapporten fra 2024-10-15

Politiet kørte til et supermarked i Tølløse, hvor personalet havde pågrebet en butikstyv, der havde stjålet 10 flasker vodka. Den 43-årige mand, som var fra lokalområdet, var påvirket og udadreagerende, og politiet valgte derfor at sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og tage ham med på politistationen. På manden blev der ydermere fundet en mindre mængde hash.

24. oktober 2024
Pressefoto

BOKS – premiere

Alle har noget, de bokser med – i den indre boksering. Spørgsmålet er, hvem du har i din ringside. Nogle gange vil din modstander måske vise sig at være den bedste medspiller.
En boksering sætter rammen, når Sjællands Teater sammen med teaterensemblet Kånstkollektivet præsenterer BOKS. En ny og moderne ungdomsforestilling om identitet og fællesskab. Om den evige indre kamp, der følger med det at være menneske.
BOKS har premiere den 20. november 2024, hvor gongongen lyder først i Holbæk på Teatret Fair Play og siden Slagelse i Det Lille Teater.

23. oktober 2024
Pressefoto

Fem nye friluftspavilloner skal få flere børn og unge ud i naturen

Kommunen bygger en blå friluftspavillon i Holbæk Havn på stranden ved Ny Havn havnebassin centralt i Holbæk By, tæt på bymidten. Projektet vil særligt fokusere på byens unge og vil understøtte aktiviteter på egen hånd såvel som i regi af UngHolbæk. Pavillonen skal først og fremmest være et uformelt mødested, hvor de unge kan opleve fjorden på nært hold samt det maritime liv på havnen. Det vil blive et sted, hvor børn og unge kan opleve og udfordre deres sanser og motoriske færdigheder i mødet med både vand og sand.

23. oktober 2024
Pressefoto

Fyraftensforedrag i Sognehuset

Den 4. november kl. 17 holder Thure Lindhardt foredrag i Sognehuset.
I foredraget tager Thure Lindhardt os igennem skuespillerens indlevelse i det at være menneske. En inspirerende og personlig beretning af et menneske der som femårig vidste, at han skulle være skuespiller og som siden har levet i fortællingernes verden

23. oktober 2024
Foto: Perspektiva IT

Vi passer din IT

Perspektiva IT i Holbæk har udviklet en løsning, der hjælper de mange små og mellemstore virksomheder, som ikke har råd til deres egen interne IT-afdeling. Du kan med en Perspektiva SAFE driftsaftale få en skræddersyet løsning, hvor der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og ydelse. Tegner du en driftsaftale, fungerer Perspektiva IT i praksis som hvis du havde din egen interne IT-afdeling. Det er slut med at bruge kostbar tid på noget, der er ikke er virksomhedens kernekompetencer. Den tid kan i stedet bruges til den almindelige drift, opsøgende salg eller noget helt tredje, der giver mening i din virksomheds dagligdag.

22. oktober 2024
Foto: ABW

Her er der flest hjortepåkørsler

7529 gange er Dyrenes Beskyttelse rykket ud til en hjortepåkørsel i 2024’s første ni måneder. Nu venter den travleste periode, da oktober og november oftest er højdespringerne. De anbefaler, at man letter foden fra speederen, når man kører langs grønne områder, er på vagt for lysende øjne i vejkanten og noterer sig, når skiltning advarer om øget risiko for hjorte i området. Derudover er det også værd at vide, at hjorte er flokdyr, så en hjort krydser sjældent vejen alene.

21. oktober 2024
Bakkekammen set fra havesiden. Foto: Museum Vestsjælland

Bedre Byggeskik på Bakkekammen – en rundvisning

På en gåtur rundt i kvarteret hører vi om tankerne bag Bedre Byggeskik og om det, der kendetegner denne arkitektoniske retning. Vi kikker ind i haven til Bakkekammen 40, som er en af Ivar Bentsens hovedværker fra 1917 og slutter af med at besøge Marius Pedersens eget hus på Bakkekammen 45. Her boede og arbejdede han indtil sin død i 1965. Enken blev boende indtil 2007, hvorefter huset blev indrettet til Danmarks eneste interiørmuseum for Bedre Byggeskik.
Huset står urørt med originalt indbo og farvevalg på vægge og døre. 

21. oktober 2024