Seneste indlæg

Pressefoto

Holbæk Kommune jubler over 58 millioner til ombygning af Harmskrydset

Det vækker stor glæde i Holbæk Kommune, at partierne bag Infrastrukturplan 2035 har afsat 58,8 millioner kroner til krydsombygning på Omfartsvejen (Harmskrydset) og tilslutningsanlæg 19 Holbæk C (her bliver de to rundkørsler ombygget til signalanlæg). Det skal bidrage til en bedre trafikafvikling og dermed til, at trafikanter kan komme hurtigere og mere sikkert frem.

24. oktober 2024
Historisk tøjreparation i nyt lys

Historisk tøjreparation i nyt lys

Har du lært at reparere dit tøj eller at stoppe dine strømper? Tøjreparation er en nyttig færdighed, som i dag oplever en stigende interesse, måske på grund af vores voksende bevidsthed om tøjs og tekstilers betydelige klima- og miljøaftryk.
I dette foredrag vil Trine Skødt, som er i gang med sit Ph.d.-projekt Nyttigt Håndarbejde: Nye Perspektiver på Historisk Tøj- og Tekstilreparation, tage dig med på en rejse gennem historien. Foredraget vil dykke ned i, hvordan tøj er blevet vedligeholdt og repareret gennem tiden, og hvordan denne historie kan give os indsigt i de forandringer, vi står over for i vores produktion og forbrug af tøj.

24. oktober 2024
Politirapporten fra 2024-10-15

Politirapporten fra 2024-10-15

Politiet kørte til et supermarked i Tølløse, hvor personalet havde pågrebet en butikstyv, der havde stjålet 10 flasker vodka. Den 43-årige mand, som var fra lokalområdet, var påvirket og udadreagerende, og politiet valgte derfor at sigte ham for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og tage ham med på politistationen. På manden blev der ydermere fundet en mindre mængde hash.

24. oktober 2024
Pressefoto

BOKS – premiere

Alle har noget, de bokser med – i den indre boksering. Spørgsmålet er, hvem du har i din ringside. Nogle gange vil din modstander måske vise sig at være den bedste medspiller.
En boksering sætter rammen, når Sjællands Teater sammen med teaterensemblet Kånstkollektivet præsenterer BOKS. En ny og moderne ungdomsforestilling om identitet og fællesskab. Om den evige indre kamp, der følger med det at være menneske.
BOKS har premiere den 20. november 2024, hvor gongongen lyder først i Holbæk på Teatret Fair Play og siden Slagelse i Det Lille Teater.

23. oktober 2024
Pressefoto

Fem nye friluftspavilloner skal få flere børn og unge ud i naturen

Kommunen bygger en blå friluftspavillon i Holbæk Havn på stranden ved Ny Havn havnebassin centralt i Holbæk By, tæt på bymidten. Projektet vil særligt fokusere på byens unge og vil understøtte aktiviteter på egen hånd såvel som i regi af UngHolbæk. Pavillonen skal først og fremmest være et uformelt mødested, hvor de unge kan opleve fjorden på nært hold samt det maritime liv på havnen. Det vil blive et sted, hvor børn og unge kan opleve og udfordre deres sanser og motoriske færdigheder i mødet med både vand og sand.

23. oktober 2024
Pressefoto

Fyraftensforedrag i Sognehuset

Den 4. november kl. 17 holder Thure Lindhardt foredrag i Sognehuset.
I foredraget tager Thure Lindhardt os igennem skuespillerens indlevelse i det at være menneske. En inspirerende og personlig beretning af et menneske der som femårig vidste, at han skulle være skuespiller og som siden har levet i fortællingernes verden

23. oktober 2024
Foto: Perspektiva IT

Vi passer din IT

Perspektiva IT i Holbæk har udviklet en løsning, der hjælper de mange små og mellemstore virksomheder, som ikke har råd til deres egen interne IT-afdeling. Du kan med en Perspektiva SAFE driftsaftale få en skræddersyet løsning, hvor der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og ydelse. Tegner du en driftsaftale, fungerer Perspektiva IT i praksis som hvis du havde din egen interne IT-afdeling. Det er slut med at bruge kostbar tid på noget, der er ikke er virksomhedens kernekompetencer. Den tid kan i stedet bruges til den almindelige drift, opsøgende salg eller noget helt tredje, der giver mening i din virksomheds dagligdag.

22. oktober 2024
Foto: ABW

Her er der flest hjortepåkørsler

7529 gange er Dyrenes Beskyttelse rykket ud til en hjortepåkørsel i 2024’s første ni måneder. Nu venter den travleste periode, da oktober og november oftest er højdespringerne. De anbefaler, at man letter foden fra speederen, når man kører langs grønne områder, er på vagt for lysende øjne i vejkanten og noterer sig, når skiltning advarer om øget risiko for hjorte i området. Derudover er det også værd at vide, at hjorte er flokdyr, så en hjort krydser sjældent vejen alene.

21. oktober 2024
Bakkekammen set fra havesiden. Foto: Museum Vestsjælland

Bedre Byggeskik på Bakkekammen – en rundvisning

På en gåtur rundt i kvarteret hører vi om tankerne bag Bedre Byggeskik og om det, der kendetegner denne arkitektoniske retning. Vi kikker ind i haven til Bakkekammen 40, som er en af Ivar Bentsens hovedværker fra 1917 og slutter af med at besøge Marius Pedersens eget hus på Bakkekammen 45. Her boede og arbejdede han indtil sin død i 1965. Enken blev boende indtil 2007, hvorefter huset blev indrettet til Danmarks eneste interiørmuseum for Bedre Byggeskik.
Huset står urørt med originalt indbo og farvevalg på vægge og døre. 

21. oktober 2024
- Det er meget positivt, at erhvervspraktik fremover bliver obligatorisk, og at verden udenfor klasseværelset i højere grad bliver en del af undervisningen. Jeg håber, at flere af vores sjællandske kommuner vil at trække i arbejdstøjet hurtigst muligt og komme i gang med at skabe kontakt til vores lokale virksomheder. Ellers bliver det svært at nå i mål med at finde meningsfuld erhvervspraktik til alle, siger bestyrelsesleder for DI Vestsjælland, Jan Bybjerg Pedersen. Pressefoto

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland.
I Køge, Lejre, Roskilde og Holbæk er det lidt over 50 procent af virksomhederne, der samarbejder med en skole. Mens det i Faxe, Stevns og Vordingborg nærmer sig 60 procent af virksomhederne.

20. oktober 2024
Da Danmark var besat

Da Danmark var besat

Danmark var besat af Tyskland 1940-45. Besættelsen var en mørk periode i Danmarks historie, og i Holbæk bekæmpede mange borgere og familier hinanden og tyskerne med livet som indsats. De fleste passede dog sig selv og fik en hverdag til at gå trods besættelsen.
På byvandringen med Holbæk Museum er der stop ved nogle af de steder, hvor der blev udkæmpet kampe mellem tyskere og lokale borgere. Hør om sabotagehandlinger rettet mod både de tyske besættere og de danske virksomheder, som hjalp tyskerne og hør om våbenmodtagelser, som gjorde modstanden mulig. 

19. oktober 2024
Græskar fra Birkegårdens Haver. Foto: ABW

Er der græskar på menuen?

Græskar fås i mange former og farver. Smag altid på dit græskar, inden du river det til græskartærte, griller det, rister kernerne eller putter det i suppe. Det anbefaler Fødevarestyrelsen.

19. oktober 2024
Foto: ABW

Er dine vinduer klar til vinterhygge?

Majbom’s er din lokale vinduespudser i Tølløse. Indehaver Kim Majbom Madsen har oparbejdet erfaring som vinduespudser siden 1990erne, og stiftede i 2004 egen virksomhed med vinduespolering som speciale. 
De fleste af Majbom’s kunder har indgået faste aftaler, hvor de en gang om måneden får besøg af den erfarne vinduespudser. Når vinduer poleres ofte, når snavset ikke at sætte sig fast. Det betyder at opgaven er hurtigt løst til alles tilfredshed og konkurrencedygtige priser.

18. oktober 2024
Foto: ABW

Hjælp til omlægning af haven

Efteråret er det helt rigtige tidspunkt at forandre haven. Hvad end der skal plantes træer, flyttes stauder ellers etableres græsplæne, er forholdene lige nu ideelle til at give planterne en flyvende start. Holst Haveservice i Ugerløse har maskinerne og ekspertisen til at føre dine havedrømme ud i livet.

17. oktober 2024
Foto: ABW

Holbæk Kommune klarer sig fortsat godt på beskæftigelsesområdet

Det går fortsat godt med at hjælpe borgere i job i Holbæk Kommune. Så godt, at kommunen indtager 7. pladsen på Beskæftigelsesministeriets liste over kommunernes beskæftigelsesindsats for perioden 3. kvartal 2023 – 2. kvartal 2024.
Hvert halve år udgiver ministeriet en liste, hvor de rangerer kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse sammenholdt med det antal, som man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens socioøkonomiske sammensætning og rammevilkår.

16. oktober 2024